Solen var knap stået op da jeg ankom, så jeg havde god tid til at få kamera og filtre gjort klar. Jeg havde en visuel idé  i hovedet, og det krævede at der var godt med lys fra solen, på siden af fyret. Uheldigvis hang der lidt tykke skyer ude øst på, så der gik lidt inden solen rigtig kom igennem. Tiden gik, og jeg brugte tiden på at nyde roen og de smukke omgivelser. Det havde virkelig været alt for længe siden jeg havde været afsted. Efter at have ventet cirka 45 minuter, brød solen endelig igennem skyerne, og kastede et dejligt gyldent lys på det hvide fyrtårn. Der blev taget billeder som en gal, inden det forsvandt igen.

Under min ventetid ved fyrtårnet, havde jeg spottet en del blade på jorden med små vanddråber på. Så jeg satte min Tamron 70-210 på kameraet, og pegede det direkte i jorden. Det er et klassisk billede som bliver taget årligt.

Nørreskoven

Jeg pakkede kameraet og stativet tilbage i tasken, og besluttede mig for at jeg ville gå en tur længere ind i skoven. Men lige som jeg var på vej, spottede jeg at solen væltede ind igennem træerne ikke langt fra hvor jeg stod. Så jeg skiftede retning gik over i mod dem, men lige som jeg kom derhen, gik der en sky for solen. Nå, jamen så ventede jeg da bare lidt igen. Jeg valgte at håndholde kameraet denne gang, så jeg nemmere kunne finde en god komposition og være lidt hurtigere når lyset valgte at indfinde sig. Kort efter brød lyset igennem, og det blev ved længe nok til at jeg kunne tage adskillige billeder, med forskellige kompositioner.

Jeg pakkede tasken sammen, og gik mod Troldhøj – en spejderhytte brugt af mange lokale og skoler til udflugter m.m. De små stier der ledte mig igennem skoven, var våde og mudrede, men det er ikke så underligt med alt det regn der har været på det sidste. I skovbunden var der en gevaldig vækst af svampe i alle mulige forskellige afskygninger. En af disse groede på en skrænt med en masse mos omkring. Det var noget af en udfordring at få et ordentligt billede, da det var lidt svært at få fodfæste uden at ryge ud over kanten.

Et større rålam med sin mor, som du lige kan ane til højre mellem træerne.

Rådyr igen igen

Jeg fortsatte forbi Troldhøj, og gik mod en å jeg længe har ville fotografere. Men da jeg gik i mine egne tanker, hoppede der pludselig et rådyr med stor opsats henover vejen. Jeg smed tasken på jorden og skyndte mig at sætte det lange objektiv på igen. Jeg sneg mig stille og roligt igennem skoven og op af bakken. Prøvede så vidt som muligt at træde uden om grene der kunne knække. Jorden var blød, så det dæmpede heldigvis mine skridt. Da jeg nåede toppen af bakken, spejdede jeg omkring, og cirka 50 meter væk var der noget jeg bevægede sig. Det var dog ikke bukken, det var en rå med et større rålam. Jeg satte mig på huk og nåede at få taget to billeder inden rålammet opdagede mig, og de hoppede begge væk.

Jeg fortsatte min færd mod åen, og nød mere af det fantastiske efterår og gode vejr. Jeg ankom til åen, og begyndte at bevæge mig langs breden. Men det så ud til at der ikke rigtig var noget på den side jeg var på, så jeg måtte finde en vej over. Gad simpelthen ikke til at gå hele vejen tilbage. Der lå nogle enkelte væltede træer henover åen. Så jeg valgte det med den tykkeste stamme, og begyndte stille at bevæge mig henover. Åen var ikke mere end 3 meter bred, og 20 cm dyb, men i et par almindelige vandrestøvler, var det måske lige frisk nok at begynde at vade ud i den. Jeg kom over på den anden side uden problemer og begyndte at kigge mig efter en komposition. Efter lidt test billeder hist og her, blev det desværre ikke rigtig til noget.

Svampepluk

Tidligere på dagen havde jeg skrevet til en veninde, som længe havde givet udtryk for at hun gerne ville på svampejagt, at der var rigeligt med svampe i skoven. I mens jeg var ved at falde ned af en træstamme, skrev hun tilbage, at det ville hun gerne, og om jeg ville gøre hende selskab. Vi aftalte at mødes ved Troldhøj, så jeg begynde stille og roligt at bevæge mig tilbage, og gik lidt på rådyrjagt i mens. Den store buk med gevir var blevet set igen, så prøvede endnu en gang. Denne gang nåede jeg at se mange flere rådyr, men som altid, fik jeg ingenting. Der er ingen tvivl, at en af mine næste investeringer i kameraudstyr, skal være et objektiv der rækker ud til 5-600 mm. Jeg bliver mere og mere interesseret i at tage billeder, og jeg absolut nyder “jagten”, så det giver kun mening.

Jeg mødte min veninde ved Troldhøj, og vi gik ud for at lede efter svampe. Vi gik tilbage samme vej som jeg var kommet fra tidligere, og fik plukket en stor del svampe. Det meste så ud til at være mark champignon, men når ingen af os egentlig vidste hvad vi lavede, så var det en god høst hun fik med hjem. Vi lærte begge to en masse om hvad der var hvad, og hvad der kan spises.