I søndags var jeg et smut i Gråsten skov. Foråret er begyndt på kalenderen, så jeg håbede måske på lidt fugle fotografering, eller hvad jeg nu lige kunne finde. Til dem som aldrig har været i Gråsten skov, så består den af to dele. Den nordlige del og den sydlige del. Den sydlige del er den folk oftest besøger. Gråsten slot ligger i den ene ende, med slotssøen, og selve skoven er stor og fyldt med stier og ruter som man kan gå og cykle på. Den nordlige del er lidt mindre, men stadig godt brugt, og rigtig flot. Der snoer sig flere åer igennem den nordlige del, som går videre til den sydlige del.

Da jeg selv altid har været størst tilhænger af den sydlige del, valgte jeg denne gang at tage den nordlige del. Der gik ikke lang tid før jeg opdagede den første komposition, en lille å der bugtede sig igennem skoven. Jeg hoppede lidt fra bred til bred for at finde den bedste vinkel. Satte kameraet op, og smed mit 10 stops ND filter på. Tog 2 billeder på hver 1 minut og 20 sekunder, og tænkte ved mig selv, at blev sgu godt. Desværre da jeg kom hjem, var jeg ikke helt overbevist alligevel. Det kan være det ændre sig efter noget tid, eller jeg tager tilbage og prøver igen når skoven er lidt pænere end nu.

Jeg brugte den næste time på at vandre rundt i skoven, men fandt ikke rigtig andre ting at fotografere, så da jeg nærmede mig parkeringspladsen valgte jeg at fortsætte over i den sydlige del.

Det heldigste skud nogensinde

Da jeg kom over på parkeringspladsen var der en ældre mand på vej på en gåtur. Han stoppede op, og spurgte om jeg havde fået taget nogle billeder. Jeg fortalte ham at det kun var blevet til et par stykker, men ville nu prøve at gå ind i den anden del af skoven, og se om der var noget der. Vi fortsatte med at snakke mens vi fulgte stien, han fortalte røver historier fra hans tid i militæret, . Han havde ikke været i Gråsten skov siden han var i militæret i 1964. Vi snakkede om den sønderjyske og danske natur. Vi kom længere ind i skoven, og ned mod slotssøen. Som i alle danske søer i denne tid var der et par svaner, som jeg ville se om jeg kunne få et par billeder af. Vi sagde farvel og tak for snakken til hinanden, og jeg fortsatte videre.

På vej ud på en tange landede der en lille rødhals på en gren ca. 1 meter fra mig. Jeg stoppede op med det samme, løftede kameraet til øjet og jeg nåede lige nøjagtig at tage 3 billeder af fuglen, så var den fløjet igen. Heldigvis ramte autofokusen helt rigtigt på andet billede, og fuglen stod knivskarp. Helt sikkert en af de heldigste skud jeg nogensinde har taget, og det bedste dyrebillede indtil videre.

Jeg fortsatte lidt, og fandt kun flere svaner, som jeg da selvfølgelig også tog lidt billeder af, men efter at havde været afsted i godt 2 timer, tænkte jeg at det var på tide at vende næsen hjemad.