Makrofotografering: Kom tættere på naturen

Makro fotografering. Du har sikkert hørt udtrykket før. Du har sikkert også set det lille blomster ikon på mange digitale kameraer igennem tiden. Men er det bare at tage billeder tæt på, eller der mere i det?

Generelt om makrofotografering

Makro er det modsatte af mikro. Det stammer fra græsk og betyder stor. Hvilket er præcis hvad makrofotografering går ud på. Få små eller mikroskopiske ting til at se store ud. Men makrofotografering kræver lidt mere end blot at pege sit kamera mod det du ønsker at fotografere og trykke på knappen. Det kræver planlægning, tålmodighed og specielle objektiver for at det bliver godt. Derudover kræver det også en del mere lys, da man ofte fotograferer ved en lavere blænde for at få mere af objektet i fokus.

Når man har objektivet til makrofotografering, kommer planlægning og tålmodighed som to af de vigtigste aspekter. Et makro objektiv kan fokusere på et snefnug på 20 cm afstand – hvis du kan ramme rigtigt. Fordi det kan fokusere så tæt, skal der ingenting til før man rammer ved siden af med fokus, eller kommer til at fokusere på en anden del af snefnugget. Når du i landskabsfotografering bruger en blænde på f/16, er en stor del af landskabet i fokus, fra forgrund til baggrund. Men dette er ikke det samme ved makrofotografering. Ved f/16 kan et objekt, 2 mm bag ved det du fokuserer på, være sløret. Derudover, fordi man fotograferer ved så lav blænde, kræver det lys. Mange tyder til ringblitze som bliver monteret på objektivet, så lyset bliver fordelt rundt om motivet. Men fast lys kan også bruges, men det kommer an på hvad der fotograferes.

Min egen oplevelse

I august besluttede jeg mig for at investere i et makro objektiv. Som mange andre fotografer, tænkte jeg  nyt udstyr ville hjælpe mig i gang med at finde den mistede interesse igen. Heldigvis fik jeg da ret. Som nævnt tidligere, så er makrofotografering ikke bare lige sådan at gå til. Men det gør slet ikke noget, det skal jo heller ikke være for nemt! Når jeg er ude at fotografere, bliver jeg stadigvæk dybt imponeret over objektivets skarphed og evne til at fokusere på et snefnug. Dog står frustrationerne i kø for at komme ud, for uanset hvor skarpt et objektiv er, så er der bare visse ting man ikke kan gøre noget ved. Blæst er specielt irriterende, da den mindste brise kan smadre fokus på motivet!

Jeg laver nok et mere detaljeret indlæg omkring makro fotografering en gang når jeg er blevet lidt bedre til det. Men indtil da, så kan i se flere af mine billeder i min portfolio.

By |2024-01-25T17:31:33+01:00januar 25th, 2024|Bloggen, Makrofotografering|0 Kommentarer

Share This Story, Choose Your Platform!

Læg en kommentar

Titel

Go to Top