Via ferrata, klettersteig, klatresti. Kært barn, mange navne. I sommers var jeg i Østrig med 3 herlige mennesker fra min lokale klatreklub for at sportsklatre og for at gå via ferrata. Selvom oplevelsen ikke er ny, så er det noget af det fedeste og mentalt udfordrende jeg har gjort for mig selv. Østrig er også i sig selv et fantastisk smukt land og kameraet blev også medbragt, så der kom masser af gode billeder med hjem dernede fra.

Hvad er via ferrata?

Ordet kommer fra Italien og betyder “jernvej”. De første blev etableret i Italien i 1800 tallet, men blev senere brugt under første verdenskrig efter Italien blev medlem af de allierede styrker. Her blev mange ruter etableret for at soldaterne kunne navigere igennem dolomitterne på en sikker og nemmere måde. I dag er det en turist attraktion, men mange af de stier som blev etableret i starten af århundredet, er stadigvæk tilgængelige. Nu til dags har via ferrata så rykket sig til mange flere lande og kan findes i yderligere lande som Østrig, Italien, Schweiz, Frankrig, m.m.

Måden en via ferrata virker på, er at der er monteret en tyk stålwire i klippen. Stålwiren går langs hele ruten for at sikre klatren hele vejen. I denne stålwire klikker du så 2 karabinhager fast. Disse karabinhager er forbundet til en rebbremse via 2 elastiske snore. Hele anordningen er så fastgjort til en klatresele – også kaldet en hoftesele. I tilfælde af et fald, folder rebbremsen sig ud og sørger for at klatreren falder så blødt som muligt.

For at kunne komme bedre frem på stien, er der mange steder fastgjort store klamper af armeringstål som man kan stå og holde på under klatringen. Der kan også være skåret huller ind i klippen for at give bedre fodfæste. Undervejs kan man møde andre udfordringer end blot stejle klipper. Det kan være en wirebro er opsat, hvor stålwiren er spændt over f.eks. et vandfald eller en kløft, og du skal nu gå henover denne. Wiretrapper er også set flere steder.

Sværhedsgrader

Lige som en skiløjpe eller mountain bike bane, er via ferratas opgjort i forskellige sværhedsgrader. I Østrig er de vist med bogstaverne A-F og med nogle mellem kategorier f.eks. C/D. A svarer til en gåtur på en stejl bakke, F svarer til en lodret væg uden meget hjælp hvor klatreteknik og styrke er en selvfølge. Sværhedsgraden vil altid være baseret på den sværeste del af ruten – og ikke et gennemsnit af hele ruten. Så hvis en del af ruten er graderet til “D”, så vil hele ruten være klassificeret som “D”.  Det kan give nogle problemer at gradere på den måde, da det ikke giver en indikation om hvor mange svære passager der er. Derfor kan man heldigvis finde kort over de mange via ferratas på internettet, som viser helt nøjagtig hvordan ruten er opbygget.

Klik her for at se et eksempel på et topografisk kort over en via ferrata.

På bergsteigen.com, kan man finde kort og information over rigtig mange via ferrata over alt i Europa.

Thomas ved Stuibenfall i Østrig

Udsigten ved Stuibenfall i Østrig er helt fantastisk under hele turen. Hvis der da ikke står en skør turist og tager selfies!

Når man er kommet til tops på turen, skal man ned igen. Her kan der også være kæmpe forskel. Nogle via ferratas er nemme at komme ned fra, som f.eks. ved Stubienfall, der er en fin trappe ned. Men ved Geierwand, er turen ned på løst grus og klippeside. Det er lige før turen ned er mere farlig end turen op. Så studer ruten godt og læs kommentarerne på Bergsteigen, de kan være til stor hjælp.

Du kan sagtens komme til skade!

Via ferrata er ikke ufarlig. Selvom du er spændt fast til stålwiren, kan du stadigvæk komme galt afsted, hvis du skulle tage et fald eller løse sten falder ned. Derfor husk nogle få gode ting hvis du skulle bevæge dig ud og prøve. Mange steder udlejer via ferrata kits til turister og disse ved ikke altid hvad det indebærer. Så derfor husk:

  • Standard klatregrej til en via ferrata er ALTID: Hoftesele, via ferrata kit, hjelm, handsker og gode vandresko. Ingen undtagelse!!
  • Klatre ALDRIG over evne. En via ferrata kan sagtens vare 3-4 timer, og mange steder er det ikke muligt at vende om og gå retur. Så hvis du ikke kan eller tør, skal du reddes, og så kan det blive dyrt!
  • Medbring en statisk slynge med en karabinhage på 60-80 cm. Denne kan du bruge til at tage en velfortjent pause og slappe af dine hænder. Den giver også ekstra sikkerhed på en wirebro. Men brug den aldrig til at klatre med, eller som erstatning for via ferrata kittet. Dette kan give større skader!
  • Medbring en rygsæk til vand, mad, førstehjælpskasse m.m. Specielt på de længere ture.
  • Hvis der er udsigt til dårligt vejr, så bliv hjemme. Du har ikke lyst til at stå med en stålwire i hånden når det tordner i bjergene.
  • Husk at vende dig om og nyd udsigten. Verden ser helt anderledes ud når du står på en klippeside med et fald på 200 m under dig.

Skal jeg tage afsted?

Ja, det skal du! En via ferrata er en fed måde at opleve landskabet på, samt en fed måde at udfordre sig selv på. Det kræver både mentalt og fysisk styrke, men det er en fantastisk oplevelse. Så hvis du er i de bjergrige regioner, så smut forbi en via ferrata. Hvis du er i et større turistområde er der mange gange mulighed for at leje udstyret, som f.eks. ved Stuibenfall ikke langt fra Innsbruck – en rigtig fed via ferrata i Østrig. Nedenunder kan du se en video fra mit sidste besøg ved Stuibenfall. Videoen er optaget med et kamera på hjelmen.