Jeg vågnede omkring klokken 7. Det havde været en kold nat. Vejrudsigten havde sagt ned til 2 grader celsius. Solen havde allerede været oppe i nogle timer. Den stod op cirka 45 minutter tidligere op end i Danmark. Jeg åbnede teltet og stod ud til en skyfri himmel. Det var stadig småkoldt, så beholdte min dunjakke på. Efter et hurtigt toiletbesøg, som består i at grave et hul, og sætte sig på hug, besluttede jeg mig for at få noget morgenmad. Mit mål i dag var en sø der hed Skrykken, og efter mine beregninger lå den cirka 15-20 kilometer væk. Jeg ville få brug for alle de kalorier og kulhydrater jeg kunne få.

Morgenmad, marsk og myg

Jeg fandt min Trangia frem, og tog gryden med for at gå ud og finde vand. Der gik en å fra søen, som jeg havde sovet i nærheden af, så jeg fandt et sted med noget strøm, og samlede noget vand med gryden. Tilbage ved teltet blev vandet sat over, og jeg fik gang i Trangiaen. Mens vandet blev varmet op til kogepunktet, kiggede jeg lidt på mit kort, og planlagde min rute for i dag. Til morgenmad havde jeg købt nogle små pakker med havregrød med forskelligt smag fra Normal. De skulle bare hældes i en kop, have lidt kogende vand, stå og trække i 2 minutter, også var de klar. Jeg tilføjede noget frysetørret kaffe til resten af vandet i gryden, så det kunne trække lidt, mens jeg spiste morgenmad.

Efter morgenmaden og kaffen var overstået, pakkede jeg min lejr sammen og drog afsted mod mit mål. Jeg fulgte den lille sti jeg gik på dagen før, vis på at jeg ville koble sammen med den større sti på et tidspunkt. Den lille sti viste sig dog hurtigt at blive en mindre udfordring, men den var fint mærket med stolper med en rød top, et typisk kendetegn på officielle DNT stier, som leder til en hen til deres hytter. Det meste af området var dog marsk, med små åer og meget blød jord flere steder, og myg. Myg i massevis. Jeg havde myggespray med, men det virkede til, at det var de da ligeglade med.

Efter noget tid kom jeg til den større sti, en traktorsti, som der kunne køres på, hvis man boede ude på fjeldet. Jeg valgte at holde en lille pause, da jeg kom til en korsvej, for lige at orientere mig. Min næste udfordring lå i et bjerg der hed Dyregravshallie.

Dyregravshallie og de første billeder

Lige inden jeg begyndte at bevæge mig op af Dyregravshallie, mødte jeg et norsk ægtepar. De spurgte ind til hvor jeg var på vej hen, og om jeg sov i telt. Jeg forklarede dem – så godt jeg kunne – at jeg var på vej til Skrykken, og at det gjorde jeg. De virkede imponeret. De forklarede selv at de var på vej til en hytte der lå længere væk.

Turen op af Dyregravshallie var noget af en kamp. Det var en vanskelig sti, og den var lang og stejl. Men jeg kom op på toppen, og det var turen værd. På toppen havde man udsigt over en gletscher nogle kiliometer derfra, samt begyndelsen af den store sø der hedder Skarvsvatnet. Jeg fandt kameraet frem, og begyndte at tage lidt billeder. Noget af det jeg var mest imponeret over, var alle de små hytter der ligger alle mulige steder. Mange af dem ligger virkelig på Lars Tyndskids Fjeld, og lige under en fjeldside. Samtidig med min fotopause, fik jeg lidt at spise, og kiggede på kortet, for at jeg var sikker på jeg holdte den rette kurs. Der var stadigvæk mange kilometer til Skrykken, men det så ud til at det begyndte at gå nedad.

Udover min morgenmad fra Normal, bestod min mad til Norge af Real Turmat, som er frysetørret mad, men af rigtig god kvalitet, og med gode råvarer. Dette brugte jeg til aftensmad. Min frokost bestod enten af en clif bar, eller en buritto med peanutbutter.

Vandfiltrering

De næste mange mange kilometer gik stille og roligt derudad. Varmen var rigtig begyndt at komme, og solen skinnede stadig fra en skyfri himmel. klokken nærmede sig 12 og min 1 liters vandflaske begyndte så småt at blive tom, den var ikke blevet fyldt siden dagen før. Jeg støtte på flere mindre vandløb, men de var enten skjult under sten, eller så ikke ret indbydende ud. Jeg gik stadigvæk langs Skarvsvatnet, og på kortet havde jeg set at der ville komme en mindre flod, der endte ude i søen. En af de værste ting ved at vandre i fjeldet, er at man kan se ufatteligt langt i klart vejr. Så når man bliver træt, kan det virke yderst uoverskueligt til tider. Jeg valgte at sætte mig i skyggen af en stor sten og holde et lille hvil. Mine skuldre var ømme, og jeg følte mig allerede godt slidt.

De små hytter der ligger over det hele i fjeldet.
Billedet er fra et senere tidspunkt end beskrevet.

Efter pausen gik der heldigvis ikke længe før jeg kom til den store å. Jeg fandt mit vandfiltrerings kit frem og gik i gang med at få min vandflaske fyldt igen, samt drikke vand. Vandfiltrering er en dejlig nem affære. Det vandfilter jeg har er fra Sawyer. Man samler det beskidte vand i en vandpose, kobler vandfilteret på, og presser så stille og roligt vandet igennem filteret ned i flasken. Hvis man bruger en vandblære til at vandre med, kan man også koble filteret mellem blæren og mundstykket. De siger dog man sagtens kan drikke direkte af vandet i floderne i Norge, så længe der bare er strøm nok i vandet, og der ikke går nogle får og pisser i vandet længere oppe. Men for at være sikker at min mave ikke begyndte at skabe sig, filtrede, eller kogte. jeg alt mit vand.

Skrykken

Efter jeg havde fået fyldt min vandflaske op, gav det nye kræfter, og jeg fortsatte min færd. De næste mange timer fortsatte uden problemer, jeg gik, holdte pause, og gik noget mere. Omkring kl 16 ankom jeg endelig til min destination, Skrykken. Efter at have gået siden kl 9 om morgenen var jeg endelig nået frem. Jeg havde ondt i fødder, skuldre, og følte mig afkræftet. Den sidste time havde jeg flere gange været ved at opgive, men jeg havde én regel, og det var at der skulle være vand i nærheden hvor jeg slog lejr. Jeg fandt et godt sted på en lille bakke, små 200 meter fra vandet, hvor der også var lidt vind til at holde myggene på afstand, og rejste mit telt. Resten af dagen gik med afslapning og skaffe vand. Da jeg lagde mig til at sove, kiggede jeg på mit ur. Jeg havde gået 33820 skridt, og utallige højdemeter.

Kunne da godt forstå jeg var så smadret.