I uge 14 havde jeg ferie. Og i ferien skulle der ske noget. Så en måned før, spurgte jeg min svoger, Martin, om han ville med på shelter tur i Nationalpark Thy. Han accepterede med det samme, og vi begyndte at planlægge. Han havde været deroppe før med et par kammerater, så han forslog Lodbjergfyr. Da jeg aldrig rigtig havde været deroppe, og han talte godt for sin sag, blev det godkendt. Da min søster og svoger bor i Aalborg, aftalte vi at jeg kom op til dem søndag, og overnattede ved dem, dernæst kunne vi tage afsted henad formiddagen om mandagen.

Om mandagen gik formiddagen med at pakke, gøre klar, drikke kaffe og få tjekket alt igennem som vi skulle have med. Efter bilen var pakket, satte vi næsen efter Nationalpark Thy. Selvom begge steder ligger i nordjylland, og Danmark er lille, så tager det stadig 2 timer at køre fra Aalborg til Lodbjergfyr som ligger i bunden af parken. Turen gik med snak, grin, og den ulækreste forbikørsel af en traktor der var ved at sprede gylle ca 3 meter fra vejen. Fy for helvede det stank. Til gengæld blev vi belønnet med en smuk tur langs vandet.

Lodbjergfyr

Da vi ankom til Lodbjergfyr, valgte vi lige at gå ned med en smule af tingene, og tage beslag på shelteret. Det er jo først-til-mølle princip. Men da vi nærmede os, kunne vi se et telt, og da vi kom tættere på, kunne vi se der var folk i og omkring shelteret. Vi tænkte “Åh nej, nu skal vi til at finde et andet sted”. Vi sagde hej til de mennesker der var der, og spurgte venligt om de var på vej væk, eller skulle blive. De skulle heldigvis på vej igen. De havde været på vandretur rundt i Thy henover weekenden, og skulle nu til at hjem. Vi åndede lettet op, og begyndte at hente resten af vores ting.

Da vi var kommet på plads, fik jeg ansvaret for at starte et bål op. Heldigvis havde de andre efterladt lidt gløder, så det gik uden problemer. Vi fik åbnet en øl, og pakkede ud imens den blev drukket. Resten af dagen gik med snak, øldrikkeri, kaffebrygning over bål, og madlavning. Til aftensmad fik vi bagte kartofler som var pakket ind i staniol og som lå i udkanten af bålet, samt minutsteaks stegt på Martins grillrist.

Da solen begyndte at sætte kurs mod horisonten, besluttede vi os for at gå op på det højeste punkt og nyde solnedgangen. Med udsigt over vesterhavet, og på første parket til solens stille nedgang, nød vi dagens sidste lys med en kold øl. Efter solen var forsvundet under horisonten, og den resterende varme var forsvundet, vandrede vi tilbage til shelteret. Kulden var nu rigtig begyndt at sætte ind. Vejrudsigten havde varslet at det ville blive omkring 1-2 grader celsius.

Lille Bjørn

Efter mørkets frembrud begyndte stjernene at vælde frem. Det var skyfrit og ufatteligt smukt. Det eneste lys i nærheden var fra fyret, bålet og Martins lille petroleumslampe som hang i shelteret. Har altid haft en svaghed for stjerner, og universet. Men desværre bryder min hjerne fuldstændig sammen, når den prøver at spekulere hvor meget der er derude. Jeg valgte at jeg ville tage et stjernebillede. Det er aldrig noget jeg rigtig har gjort i, da mit udstyr ikke er det bedste til jobbet. Jeg rendte lidt frem og tilbage og skød billeder. Afprøvede forskellige kompositioner, ISO, og lukketider. Det er en fin balance, da man jo gerne skal undgå at få for meget støj i billedet, ved brug af en for høj ISO.

Udsigt over vesterhavet ved solnedgang

Til sidst valgte jeg en komposition af Martin der sad ved bålet og spillede guitar. Lille Bjørn hænger over ham, og træerne, og bakken bagved var oplyst af fyret. Samtidig var der to store lyse stjerner til venstre for Lille Bjørn, som jeg desværre ikke har nogen ide om hvad er. Efter noget redigering, blev jeg så glad for billedet, at jeg valgte at tilføje det til min portfolio.

Tiden gik med lidt mere øl og whisky drikkeri, indtil vi valgte at kravle til køjs, da det nu var virkelig koldt. Jeg har ingen ide om hvad klokken var, da min telefon lå i tasken. Men Martin mente at den var mellem 23 og 24.

Martin spiller guitar under stjernehimmelen

Frosne tæer og ingen søvn

Jeg var kravlet i posen med alt mit tøj på. Inklusiv hat og handsker, og et par ekstra uldsokker. Mine tæer havde frosset i noget tid inden vi gik til køjs, og nu prøvede jeg desperat at få dem varme. Du kan have alt det tøj på du vil på ben og overkrop, men fryser dine tæer først, går det gennem marv og ben. Min nye sovepose er også kun målt til en komfort temperatur på +5 grader celcius, så den blev testet til dens grænse. Efter cirka 30 min valgte jeg at smide min jakke over mine tæer og ben, i håb om at det kunne varme dem lidt og faldt så i søvn.

…

Jeg vågnede kold og tissetrængende. Havde ingen ide om hvad klokken var. Men der var stadig mørkt og stille udenfor. Jeg baksede mine støvler på, så stille som muligt, og gik så ud for at tisse. Jeg kravlede tilbage i posen, og prøvede at få lidt mere søvn. Jeg lå og vendte og drejede mig i flere timer, og sov lidt on/off. Da lyset så endelig begyndte at komme frem, valgte jeg at stå op og gå en lille tur ned til havet. Desværre var der en lodret klit ned til stranden, så jeg travede tilbage igen og prøvede at blive frisk. Øl og whisky har en tendens til at sætte sine spor dagen efter. Da jeg kom tilbage til shelteret, lod jeg Martin sove, og begyndte at starte et bål op. Det lykkes. Mit allerførste bål, helt fra scratch. Jeg var lidt stolt.

Til morgenmad havde jeg taget æg, små tortilla pandekager, og peanutbutter med. Nemt og det kan holde sig. Resten af dagen gik egentlig bare med at have lidt ondt af os selv, og gå et par små ture, og slappe af. Vejret var varmt, men lidt blæsende. Tanken om at skulle overnatte endnu en nat, og risikere ikke at få noget søvn, huede mig ikke. Så jeg spurgte Martin og det var OK med ham at vi kørte hjem selv samme dag. Han accepterede, og sagde at han var glad for jeg spurgte. Han var selv ret så smadret. I løbet af eftermiddagen pakkede vi sammen, og fyldte bilen. Vi tog en sidste gåtur rundt i landskabet, og vendte så næsen mod Aalborg.

Norge

Denne tur var egentlig planlagt som en lille øvelse til jeg skal til Norge til sommer. Teste noget af udstyret, og se hvor fleksibel min nye taske er. Det kræver en god del planlægning når man skal leve på fjeldet i en uge. Jeg var vanvittig imponeret over hvor meget skrammel jeg kunne pakke i min taske, inklusiv fotoudstyr. Der skal nogen små justeringer til, og jeg havde også noget udstyr med til Nationalpark Thy, som jeg ikke skal have med til Norge. Jeg var i tvivl om jeg ville kunne klare en uge i Norge efter den horrible nats søvn. Men jeg har besluttet at det er en ting jeg bliver nød til. Jeg trænger til at komme lidt ud, og se verden på egen hånd.