Vintergækker

Vintergækkerne, eller Galanthus Nivalis som de hedder på latin, er begyndt at pynte de danske skovbunde med deres hvide kroner og grønne stængler. Udover at indeholde stoffet Galantamine som bla. bruges i medicin mod Alzheimers, symboliserer de også at foråret så småt er på vej.

Lørdag morgen havde jeg pakket min taske, og tog afsted. Jeg valgte at tage til Sottrupskov igen, hvor jeg var for ikke mange uger siden. Men denne gang valgte jeg at bevæge mig nord på, og følge en anden sti, som også gik langs vandet. Der var lovet godt vejr, men ingen skyer, så om jeg ville få et solopgangs billede denne gang, var ikke sikkert. Jeg vandrede i en 20 minutters tid, men den sti jeg fulgte, skjulte desværre solens opstigning over horisonten, som var lige om hjørnet. Da jeg indså at jeg ikke ville få et billede, valgte jeg at finde en sti ned til vandet. Jeg fandt en sten, satte mig ned, fandt kaffen frem i stedet for kameraet, og nød solopgangen.

Efter kaffen begyndte jeg vandre tilbage til bilen. Jeg havde nemlig fundet nogen vintergækker jeg havde i sinde at fotografere, men lyset var bare ikke godt nok da jeg gik forbi første gang. Da jeg kom frem, var solen også begyndt at bryde igennem træerne og kastede et dejligt gyldent lys i skovbunden. For at få det billede jeg gik efter måtte jeg ned på alle fire at kravle. Faktisk måtte jeg helt ned på maven og ligge. Men jeg fik det skud jeg havde haft i tankerne.

Fstop Tilopa, hvorfor?

I 2018 tog jeg en beslutning om at jeg ville til Norge i 2019. Det skulle være forholdsvis billigt, så jeg valgte at gå efter en teltferie. Planen var at jeg vil køre til Norge, bruge min bil som base, med nødvendige fornødninger til en uge. Køre fra sted til sted, og tage ud og fotografere og vandre i det norske.

Dette kræver selvfølgelig en ordentlig taske, både til at håndtere kamera udstyr, men også overlevelsesudstyr, som f.eks telt, trangia, sovepose og underlag. Jeg har brugt mange timer på at researche frem og tilbage blandt forskellige fabrikanter af disse typer tasker. Der er selvfølgelig Osprey, men de laver udelukkende vandre rygsække, uden muligheder for at transportere kamera udstyr. Jeg faldt så over to andre firmaer. Fstop og Shimoda Designs. Efter endnu flere timers researching og sammenligninger mellem de to, besluttede jeg mig for at købe en Fstop Tilopa.

Selvom Tilopa er på 50L, og Shimodas største er på 60L, koster de nogenlunde det samme, så valget faldt egentlig på garanti, features, og udseende. Fstop tilbyder 20 års garanti på deres Mountain packs, hvor Shimoda kun tilbyder 5. De er begge bygget af hårdfør nylon og er begge vandresistente. Valget faldt på Fstop baseret på de 20 års garanti, og jeg kan bedre lide udseendet på den, end på Shimodas. Samtidig har Fstop, jeg ved ikke hvor mange, strops og løkker til at sure ting fast til.

Fstop Tilopa, brug.

Jeg har på nuværende stund haft den nye taske i godt 3 uger. Jeg er allerede kæmpe fan af den. Efter have fået den justeret ordentligt ind, sidder den som en drøm. Den længste tur jeg har været ude på, var en små 2 timer, hvor jeg desværre fik rigtig ondt i den ene skulder. Jeg fandt ud af, at det var på grund af dårlig indstilling af stropperne. Når du har meget vægt på ryggen er det virkelig vigtigt at tasken sidder helt ind til ryggen, samt den ikke “hænger” ned fra skulderne. Det jeg irriterede mig mest ved den gamle Lowepro som jeg havde, var måden mit stativ sad fast. Dette er på den nye meget bedre. Det kan monteres enten i siderne, eller foran på tasken, så vægtbalancen er centreret. Da jeg kun har været ude på mindre vandreture, kan jeg ikke sige hvor godt den sidder efter flere timer, men jeg skal nok rapportere tilbage på dette punkt.

Jeg vil i et senere indlæg komme med et mere dybdegående review af denne taske, og med flere billeder og alle dens funktioner, bla. brugen af ICU’s.