Har du købt dit første digitale spejlrefleks kamera (dslr), og undrer du dig over om du skal skyde i RAW eller JPEG? Men hvad er forskellen egentlig, og har det nogen synderlig påvirkning af dine billeder?
Når rigtig mange køber deres første spejlrefleks kamera, køber de det fordi de mener det tager gode billeder, og samtidig er hurtigt. Dette er ikke helt forkert, men det de ofte gør forkert, er at de tager billederne i JPEG. Men hvorfor skulle de ikke gøre det? JPEG er det absolut mest brugte billedformat i verden til digitale billeder, så hvorfor tage i RAW som ingen hjemmesider accepterer? Så hvad er egentlig bedst, RAW eller JPEG?
JPEG
JPEG, også nogen gange refereret til som jpg, står for Joint Photographic Experts Group. Hvilket man ikke lige ville forbinde med et navn til et billedformat. Men dette er gruppen som opfandt jpeg, og varetager det den dag i dag.
Når du tager et billede i JPEG, så bearbejder kameraet billedet for dig. Dette resulterer i at data og kvalitet i billedet bliver komprimeret. Det vil sige at skygge, overbelyste eller mørke områder, vil være meget svære at redde. Billedet er simpelthen låst. Selvfølgelig vil der være en hvis data du kan trække ud, som for eksempel, kontrast og lysstyrke, men dette er også begrænset. Men hvis du redigerer billedet en smule, og gemmer original billedet, så vil disse ændringer altid være der, og kan ikke trækkes tilbage.
Fordele: Filstørrelsen er forholdsvis lille. Kan bruges direkte ud af kameraet.
Ulemper: Billedet er “låst”. Data er allerede bearbejdet i kameraet. Kvalitet kan variere kraftigt. Begrænset redigerings muligheder.
RAW
Hvis man skal sammenligne RAW med noget format, så skal det være negativet fra et gammeldags filmkamera. RAW format er et digitalt negativ. RAW er oftest omtalt som en fælles betegnelse for et ikke-bearbejdet billedformat, som først skal bearbejdes i en RAW konverter, før det kan gemmes som en JPEG fil. RAW filformater hedder bla. .dng, .cr2, .sr2, .tif.
Når du tager billede i RAW format, gør kameraet intet, andet end at gemme det på dit hukommelseskort. Desværre er filstørrelsen gigantisk sammenlignet med JPEG, og kan hurtigt fylde et hukommelskort, eller harddisk op. Specielt hvis du har et nymoderne dslr med en sensor på 40 mp. Til gengæld hvis du redigerer et billede kan du ALTID vende tilbage og lave det om. Jeg har tit omredigeret billeder jeg tog for flere år siden, og som har ligget i dvale på min computer siden dengang.
Hvad angår overeksponeret, eller undereksponeret billeder, så kan du stadig trække detaljer ud af et billede i RAW, selvom forgrunden næsten er helt sort, eller himlen er helt overbelyst. Der er uanede muligheder.
Fordele: Uanede muligheder ifht. redigering. uovertruffen billedkvalitet. Ingen komprimering.
Ulemper: Store filstørrelser. Kræver en RAW konverter eller et program som f.eks. Adobe Lightroom.
Side om side
Lad os lave en hurtig sammenligning. Jeg har valgt et billede fra mit arkiv, som blev taget under en af mine ture til Dybbøl banke.
JPEG billedet er ikke behandlet eller redigeret. Det er godt nok taget med RAW funktionen på kameraet, men hvis du ikke gør noget, er det som et JPEG.
RAW billedet har fået lysnet forgrunden, solen er blevet lidt mere neddæmpet. Hvidbalancen er blevet justeret. De røde, blå og grøne nuancer er blevet finjusteret, og hele billedet har fået noget mere pauw på farverne.
JPEG
RAW
Konklusion
Alle fotografer som ønsker at gøre noget mere ud af deres fotografering, bør tage billeder i RAW. Jeg har altid ment, at det er hovedsagen til at man køber et dslr. Dette gælder specielt nutildags, hvor alle telefoner tager fantastiske billeder. Men endda disse kan tage billeder i RAW.
Læg en kommentar