Hvor meget går du op i udstyr? Har du nogensinde tænkt “Ej, hvis jeg bare havde pengene til at købe alt det dyre udstyr, så ville mine billeder bare blive så gode”? Læs lidt videre hvis det er tilfældet..
Nå, nok med clickbait. Det her er ikke en instruktion til hvordan du bliver bedre til at tage billeder, men mere en tanke fra min side, hvorfor du ikke skal gå så meget op i udstyr.
Jeg har selv, i mange år endda, gået og tænkt ovenstående sætning. Det var endda en af grundene til at jeg ikke tog billeder i flere år. Jeg følte at mine billeder var elendige, og at det skyldtes mit udstyr. Jeg var ikke i besiddelse at et oldgammelt Canon Ixus fra 2003 med ridser i linsen. Nej jeg havde et Nikon D7000 med et 18-105 f3,5-5,6 kit objektiv, som ikke fejlede noget.
Da jeg valgte at begynde at fotografere igen, havde jeg ikke penge til nyt udstyr. Jeg ville heller ikke ofre penge på noget, før jeg var sikker på jeg ville fortsætte. Så jeg blev nød til at bruge hvad jeg havde, mit D7000. Jeg begyndte at se nogen tutorials på youtube, især omkring landskabsfotografering. Det var jo der min interesse lå. Jeg fandt en god youtube kanal, med en fotograf der hedder Thomas Heaton. Han tager hans publikum med ud på hans ture i verden, han fortæller hvordan han tager billederne, deler tips og tricks ud m.m. Du kan finde han youtube kanal her.
Efter jeg skabt mig et nogenlunde arsenal af nye evner, tog jeg mit stativ og kamera, og tog afsted ud for at fotografere. Da jeg kom hjem med de første gode billeder i årevis, vidste jeg at det var starten på noget godt.
I et halvt år brugte jeg kun dette udstyr, kun for at øve mig, og har kunne mærke at mine billeder er blevet bedre og bedre, blot ved at se videoer, læse tutorials, øve, øve og øve. Prøve at se billederne inden jeg tog dem, besluttede mig nogenlunde hvad jeg gik efter, inden jeg kom ud til lokationen.
Hvilket kamera skal jeg købe?
Du skal købe det kamera du har råd til, det kamera der passer til dig, og som ligger godt i hånden. Alle kameraer i spejlrefleks klassen i dag, tager gode billeder. Selvfølgelig har et Nikon D5, eller Canon 1DX flere funktioner, bedre buffer osv. end f.eks Nikon D7500, eller Canon 80D. Men de færreste mennesker har 30-50 tusinde kr til et kamera, og har ikke brug for de funktioner, da de ikke er professionelle. Så igen, køb det kamera du har råd til.
“Men hvad skal jeg så bruge mine penge på?” tænker du måske. Objektiver, dine penge er altid bedre givet ud på objektiver. Producenterne opdaterer ikke deres objektiver hvert evig eneste år. Det er jo ikke Apple. Så der er stor chance for, hvis du investerer i godt glas, kan du bruge det på dit nuværende kamera, og det næste, og måske endda det næste.
Hva så nu?
Efter det halve år som jeg omtalte i første del, skulle der selvfølgelig ske noget nyt. Da jeg nu faktisk var begyndt at mangle udstyr. Jeg valgte at købe et Tamron 70-210 f/4 og nogen filtre. Jeg havde kigget længe og researchet meget, hvilket filtersystem jeg skulle vælge. Valget faldt på Lee filters. Jeg startede med at købe et ordentligt pol filter, et Big Stopper filter, et 3 stops medium gradient filter. Disse 3 filtre gav mig meget flere muligheder inden for landskabsfotografering, som til tider er umuligt at opnå uden.
Oven i det har jeg så valgt at anskaffe mig et nyt hoved til mit stativ, og en L-Bracket, for at gøre mit arbejdsflow noget nemmere.
Efter at have fokuseret alt for meget på udstyr de sidste mange måneder, er det faktisk gået op for mig, at jeg mangler nu ikke rigtig mere. Selvfølgelig kan udstyret altid opgraderes, men så længe der ikke er klienter der skriger efter billeder, eller jeg ikke tjener penge på mine billeder, kan det sagtens vente.
Kom ud og nyd naturen, eller studiet. Nyd at tage billeder, gør det sjovt. Udfordrer dig selv, eller prøv nye ting, og brug det udstyr du har.
Du kan se alle mine billeder i min portfolio.
Læg en kommentar