For noget tid siden læste jeg “Ind i vildmarken” af Jon Krakauer. Den handler om Chris McCandless som efter at være blevet færdig med universitet, stikker af for at leve som nomade i USA, for at til sidst rejse til Alaska og leve af vildmarkens store buffet. Han taget sig et nyt navn Alex Supertramp, og påbegynder sin rejse.
Han kommer vidt omkring. Han arbejder ved forskellige mennesker og firmaer for at skaffe lidt penge til mad og drikke. Efter 2 år på vejen ankommer han til Alaska og påbegynder det, som skal være han sidste eventyr. Han dør af sult, højst sandsynligt på grund af forgiftning da han kan have taget fejl af to forskellige planter.
Bogen er også lavet som film som hedder “Into the Wild” efter bogen. Den har Emily Hirsh i hovedrollen som Chris og et fantastisk soundtrack af Eddie Vedder fra Pearl Jam.
Som Chris blev inspireret af Thoreau, blev jeg inspireret af Chris og Jons fortælling. Dog ikke helt i samme omfang. Jeg besluttede mig for at jeg ville opleve “vildmarken”, og kombinere det med mit fotografering. Da der ikke rigtig er ret meget vildmark i Danmark, andet end lidt lyng nede ved Interflora, og da jeg altid har været tiltrukket af bjerge og klipper, bestemte jeg mig for at det skulle være Norge.
Da jeg altid har hadet camping, og først er begyndt at få øjnene op for det nu her, har jeg selvfølgelig intet camping udstyr eller erfaring. Så der bliver researchet some en gal. Ser videoer, læser reviews af udstyr, hvad der er godt at have med, hvad skal jeg have med, og hvad bør jeg tage med.
Da Norge er ret stor tager jeg selvfølgelig bilen med. Planen er at køre fra sted til sted, tage rygsækken med og overnatte ude i fjeldet, og tage nogen billeder undervejs. Nu skal jeg bare lære at overleve og sove i vildmarken. Da der jo er flere tusinde shelters i Danmark, burde det ikke være et problem.
Læg en kommentar