Vil du blive bedre til at tage billeder? Her er 5 tips til at forbedre dit landskabsfotografering.
Der findes et utal af tips, tricks og tutorials på nettet til hvordan man forbedrer sit fotografering. Nogle af dem er åbenlyse, andre knap så meget. Jeg vil give dig 5 simple tips, til at forbedre dit landskabsfotografering.
1. Brug et stativ
En af de absolut vigtigste redskaber i en landskabsfotograf arsenal, er et godt og solidt stativ. Tit skyder du billeder med så lang en lukketid, at du kan ikke undgå rystelser. Det gør det også nemmere at fange den samme komposition over længere tid, i takt med at lyset ændrer sig. Ved brug af et stativ er der også større chance for at du ikke behøver hæve din ISO, for at få lys nok ind. Det gør også brug af filtre noget nemmere. Dem kommer jeg lidt ind på lidt længere nede.
2. Slå stabilisering fra
Mange objektiver i dag har en form for stabilisering indbygget i kameraet. IS, VR, OS eller hvad det nu hedder, kan sløre dine billeder, hvis du samtidig har kameraet på et stativ. Motoren vil hele tiden prøve at kompensere for rystelser, selvom der ingen er. Dette kan resultere i at dine billeder bliver sløret hvis du skyder med en lang lukketid.
3. Udnyt det gyldne lys
Billeder taget midt på dagen i hårdt middagslys, bliver sjældent ret gode. I stedet udnyt det smukke gyldne lys du finder omkring solopgang og solnedgang. Ja, om sommeren kræver det at man skal op kl 4 om morgenen, eller blive ude til kl 23. Ingen har sagt det var nemt at være landskabsfotograf. Men dette lys gør så meget ved ens billeder. Lyset er blødt, og fantastisk. Plus der er en ufattelig tilfredstillende følelse ved at stå og nyde solopgangen med en kop kaffe, mens man tager et billede i ny og næ.
4. Download en god vejr app
En god vejr app er guld værd når det kommer til landskabsfotografering. De kommer også i forskellige pris klasser. Photographer’s Ephmeris er en af de absolut bedste. Har jeg ladet mig fortælle. Jeg har ikke selv valgt at ofre penge på den, da den er i den dyre ende. Den jeg selv bruger hedder GoldenHour One og koster knap så meget. Det er en app hvor du kan se hvilken retning solen peger, på et hvilket som helst tidspunkt. Du kan se om der vil være lys nok, eller om det vil være overskyet. Det gør det nemmere at planlægge ens ture, og er absolut pengene værd. Der er ikke noget værre end at tage afsted, og så finde ud af at der overskyet og kedeligt, når du havde planlagt at skyde solnedgangen.
5. Brug filtre
Filtre kan forandre et billede fra kedeligt til magisk. Et meget brugt filter blandt landskabfotografer, er det man kalder for et ND filter, eller et Neutral Density Filter. Det sørger for at at der kommer mindre lys ind i kameraet. Filteret måles i blænde stop, f.eks et 10 stop filter, sender 10 blænde stop mindre lys ind i kameraet. Dette gør at du kan bruge en meget længere lukketid midt på dagen, og du kan få f.eks vand til at flyde fuldstændig ud. Se eksemplet nedenunder.
Der findes hundrede vis af forskellige filtre på markedet, fra forskellige fabrikanter. De mest kendte er bla. Lee, Cokin, Tiffen og Formatt Hitech.
Jeg håber at denne artikel har givet dig lidt mere indsigt i landskabsfotografering, og at du kunne bruge nogle af tipsene. Jeg vil prøve at komme med flere tips i fremtiden, som min egen viden udvider sig.
Læg en kommentar