Portfolio Arkiv - PixALS Photo

Irland: Fotografering, vandring og god øl

Thomas — Tue, 17 Oct 2023 14:32:06 +0000

Det er lang tid siden jeg har opdateret siden. Derfor har jeg besluttet at give en hurtig opsummering omkring hvad der er sket de sidste to år. I 2022 var jeg i Irland for første gang. Et fantastisk land med venlige mennesker og utrolig flot natur og historie. Absolut et besøg mere værd, og måske endda endnu flere. I 2023 var jeg et kort smut på Færøerne i Pinsen, og få uger senere, var jeg 9 dage i Østrig for at sportklatre og gå en form for vandring kaldet Via Ferrata.

Skal vi ikke starte med at tage 14 måneder tilbage i tiden og besøge en smule af Irland? Så kommer min tur til Færøerne og Østrig i næste blog indlæg.

Danmark til Irland

Jeg fløj fra Billund lørdag d. 20 august kl. 07:00. Første stop var Paris, jeg havde en 3 timers mellemlanding i Charles De Gaulle inden den sidste del førte mig til Dublin. Det hele gik som smurt og jeg fik min lejebil. En nyere Opel Corsa med omtrent samme mængde udstyr som en Polo fra 1991. Det eneste issue var egentlig, rattet sad i den forkerte side. Hvordan jeg nåede ud af Dublin og kom på motorvejen til Galway uden at køre ind i noget eller lave ulykker, er mig stadig et mysterie. Men i hvert fald, så var jeg nu godt på vej til Galway. Trafikken foretog sig kraftigt, lige så snart jeg kom væk fra Dublin og jeg begyndte at vænne mig til at sidde i den forkerte side. Eller det troede jeg, indtil jeg nåede den første betalingsvej. For da jeg skulle rulle vinduet ned, finde mit VISA frem, skifte gear med forkerte arm og orientere mig, kortsluttede min hjerne helt og aldeles.

Det lykkes heldigvis at komme igennem, endda uden en komplet nedsmeltning og uden at kyle noget ud af vinduet ved en fejl, og få timer senere var jeg i Galway og tjekket ind på mit hotel. Nu var det tid til en Guinness. Jeg var jo trods alt i Irland!

Connemara National Park

Dagen efter, satte jeg mig i bilen igen for at køre mod Connemara National Park, cirka 100 km nord for Galway. Det var på denne tur jeg lavede min første brøler. Efter et venstresvings kryds, lykkes det mig at køre over i højre vejbane i stedet for venstre. Heldigvis var der ingen biler i nærheden, men dem der har været tættest på, har nok tænkt sit.

Connemara National Park fra toppen af Diamond Hill

Connemara National Park er et kæmpe naturområde med bjerge og små fjorde som grænser ud til Atlanterhavet. Fra den store parkeringsplads går der 3 vandreruter ud i naturen, hvor den længste og sværeste går op over det nærmeste bjerg “Diamond Hill”, hvor man har en helt fantastisk udsigt ud over området og Atlanten. Da planen jo var at fotografere, skulle jeg da selvfølgelig opad bjerget.

Turen opad, var der egentlig ikke meget at sige om. Det var som alle andre vandreture opad et bjerg. Gå lidt, hold en pause, tag lidt billeder, gå videre. Jo højere op jeg kom, jo oftere valgte jeg at stoppe, da udsigten bare blev bedre og bedre.

Killarney: Dag 1

Mandag gik turen videre til næste område. Jeg skulle til Killarney, en by der ligger i skyggen af Irlands højeste bjerg, Carrauntoohil i det sydvestlige County Kerry. Hjemmefra havde jeg egentlig haft planer om at tage til tops på dette bjerg, men efter turen op ad Diamond Hill dagen før, måtte jeg erfare at kondien ikke helt var så god. Turen til Killarney gik umiddelbart fint. Det sjove ved Irland, er at man må køre 100 km/t på alle landeveje, medmindre andet er skiltet. Der er bare lige en lille finte, for vejene er på ingen måde særlig godt asfalteret eller lige og glatte. Corsaen havde en meget blød affjedring, så den nærmest sejlede rundt på de små landeveje, så der skulle holdes godt fast i rattet.

Jeg landede i Killarney om eftermiddagen, fik tjekket ind på mit hotel og gik ud for at se mig lidt omkring. Killarney ligger i et helt fantastisk område, med udsigt til en stor sø, Lough Leane, som har de store bjerge i baggrunden, samt store skovområder i nærheden. Ren luksus for en landskabsfotograf. Dog var dagen ved at være ovre, og vejret ikke viste sig fra sin bedste side, valgte at tage ind til byen og finde mig et sted at spise.

Da jeg havde fødselsdag dagen efter, mente jeg det var tilpas at få lidt ekstra god mad, så jeg bestilte lam, opfostret lokalt i County Kerry og er du vanvittig hvor var det godt. Samtidig var det også på tide at dykke lidt ned i den irske whiskey jungle. Så kl. 00.30 dinglede jeg hjem til hotellet efter et par Guinness og gode whiskies, hvor den ene sjovt nok hed Dingle.

Killarney: Dag 2

Da jeg vågnede dagen efter, var hovedet ret tung. Heldigvis er morgenmadsbuffeterne på de irske hoteller perfekt tømmermændsmad. Æg, bacon, hashbrowns og nogle virkelig gode pølser.

Efter et solidt morgenmåltid, var det på tide at komme afsted igen. Jeg havde besluttet mig for at se Torc vandfald. Det lå lige syd for Killarney, så det tog heldigvis ikke ret lang tid at kommer derned. Da jeg kom derned, mødte jeg en lokal fotograf, ham fik jeg en god snak med og som gav mig nogle tips til nogle lækre motiver længere opad vandfaldet. Heldigvis var benene knap så tunge som hovedet, så det gik i fint tempo opad den stejle bakke til en lille bro han havde anbefalet.

Efter Torc, gik turen til Ross Island. En halvø ved Lough Leane hvor en af de første kobber miner i det nordlige Europa ligger. Den daterer helt tilbage til 2400 år før hvor tidsregning. På øen ligger der også Ross Castle, et slot grundlagt i 1500-tallet, samt et stort skovområde. Da historie jo er ret interessant, blev det nu skovområdet der trak mest.

Solnedgang set fra et hotelværelse i Killarney

Da jeg skulle køre til Dublin dagen efter, kom jeg tidligt tilbage til hotellet. Efter aftensmaden, gik jeg op på mit værelse for at begynde at pakke, da himlen begyndte at lyse voldsomt op. Solen var dykket under skydækket og sendte kraftigt lys mod skyerne som var på vej ned fra bjergerne. Jeg fik fat i mit kamera, åbnet vinduet så meget det kunne lade sig gøre, uheldigvis var det kun 15 cm, også blev der ellers fotograferet. Jeg fik det bedste billede på min tur til Irland fra mit hotelværelse.

Dublin

Ferien var ved at være slut. Jeg havde kun et stop tilbage – Dublin. Jeg havde en billet til Guinness bryggeriet samme dag kl. 16. Jeg satte afsted fra Killarney efter morgenmaden og alt var pakket færdigt. Turen gik fint og jeg ramte Dublin omkring kl. 14. Desværre tog det en hel time at komme ind til mit hotel, da jeg jo havde ramt fyraftenstrafikken. Mit hotel lå inde midten af Dublin, med det ville tage cirka 30 min at gå til Guinness. Efter have tjekket ind og fået et hurtigt bad, var jeg på vej.

kl. 16.15 stod jeg ved Guinness og var klar til at opleve historien om denne fantastiske øl. Turen igennem bryggeriet er en selvguidet tur, hvor man kan se historien omkring Guinness og hvordan velkendte stout med nitrogen bliver brygget.

Efter to Guinness og en fed tur rundt på bryggeriet, gik turen ud for at finde et sted at spise. Et vennepar til mine forældre havde anbefalet jeg tog et smut forbi Temple Bar. Der er både et distrikt og en bar med navnet. og sjovt nok ligger baren i distriketet.

Distriktet minder lidt Jomfru Ane Gade i Aalborg, det er bare 8 gange større, med virkelig mange restauranter, barer og pubs. Et meget hyggeligt sted, men fyldt både med turister og lokale. The Temple Bar var dog meget imporende. De havde så mange forskellige slags øl, whisk(e)y, spiritus m.m. at det var næsten umuligt at vælge hvad man skulle have. Bestemt et besøg værd hvis man skulle være i området.

Da jeg skulle flyve hjem næste middag, blev det kun til en enkelt øl og en whiskey, inden turen gik tilbage til hotellet. Mit besøg i Irland var en utrolig fed oplevelse, og og kan kun anbefale alle om at besøge den smukke grønne ø.

Indlægget Irland: Fotografering, vandring og god øl blev først udgivet på PixALS Photo.

Blåvandshuk

Thomas — Fri, 10 Jan 2020 21:52:28 +0000

Vi er nu den første uge igennem 2020 og ferien er slut. For mit vedkommende strakte den sig helt til den 6. Januar. På min første tur i år, valgte jeg at tage et smut til Blåvandshuk. Et sted jeg ikke har været i mange år. Men ferien har ikke været præget af fotografering. Faktisk, så har jeg været utrolig doven i min juleferie. Tiden er blevet brugt i selskab med familie og venner, men også på sofaen.

Lige inden jul, udgav Netflix deres nye serie The Witcher, som er en filmatisering af Andrzej Sopkowski’s bøger. Da jeg har været stor fan af spillene – som også er inspireret af bøgerne – kastede jeg mig straks over serien, og blev så positivt overrasket, at jeg fik helt lyst til at genspille Witcher 3: The Wild Hunt. Så kort efter jul gik jeg i gang, og brugte faktisk størstedelen af min ferie på dette. Så fotografering blev der ikke meget af. Dog i weekenden op til min første arbejdsdag valgte jeg at tage lidt afsted. Vejrudsigten sagde flot vejr, dog meget blæsende, så jeg valgte at tage et smut til Blåvandshuk for at blive blæst godt igennem.

Det var en mørk og stormfuld formiddag

Jeg fik pakket tasken med udstyr, deriblandt det nye kogegrej jeg havde fået til jul. Det skulle ud og testes for at se om det var noget værd. Jeg havde fået en ny brænder fra MSR og en lille titaniumsgryde fra Cuma Gear. Dette var for at lette min rygsæk væsentligt og gøre det nemmere når jeg alligevel kun skulle koge vand på mine vandreture. I forhold til min Trangia, sparede jeg cirka 600g, hvilket må siges at være noget af en forskel. Derudover pladsen fylder det nye udstyr 1/3 af det gamle.

Afsted i bilen det gik, med kurs mod Blåvandshuk. Vejene var våde efter nattens regn, men det så ud til at klare op. Men det var så meget sagt. Kort efter jeg var kørt af motorvejen ved Rødekro åbnede himlen sig. Det stod ned i stænger og det blæste en stiv pelikan fra vest. Farten faldt og trafikken snøvlede sig afsted med 60 km/t, da sigtbarheden nu var elendig. Heldigvis klarede det snart op igen, og resten af turen mod Blåsvandshuk gik stille og roligt, og uden problemer.

Blåvandshuk

Lige omkring 10.45 rullede jeg ind i Blåvandshuk og satte kursen mod fyret. Selvom det var lørdag, havde jeg kun mødt en større udvandring af tyske turister. Det nye hold var endnu ikke ankommet, så byen var stille og parkeringspladsen ved fyret var endnu ikke fyldt. Jeg kom i tøjet, et, to, tre, fire og fem lag. Så var jeg klar til at møde den kolde storm fra vest og tilbringe det meste af middagen på stranden. Solen var kommet frem, men legede stadigvæk tagfat med de skyer der måtte glide forbi i deres travle tempo hen over den danske himmel.

Jeg gik mod stranden fra parkeringspladsen og kom snart ud til det skønne skønne område der nu er vesterhavet. Ah hvor jeg da elsker det. For mig, er det at besøge vesterhavet noget af det bedste jeg ved, desværre er jeg det bare for lidt. Blåvandshuk er det tætteste, men det er stadig 2 timers kørsel hver vej. Hvor kærligheden til dette hav kommer fra, skal jeg ikke kunne sige. Måske fra familieferier fra da jeg var lille, eller måske bare det faktum, at det er det eneste rigtige rå og utilgivelige natur vi har i Danmark.

Jeg fandt kameraet frem og satte min Tamron 70-210 mm på for at få lidt rækkevidde, og gik så rundt og tog lidt billeder nede på stranden. Det var noget af en prøvelse at holde kameraet stille da blæsten ihærdigt prøvede at vælte mig omkuld. Efter lidt kedelige og meningsløse skud vendte jeg næsen mod klitterne og vandrede tilbage. Oppe i højden gav det et mere spændende overblik af stranden, og med den skarpe sol i baggrunden skød jeg nogle billeder af nogle mennesker der gik nede på stranden.

I militærets baghave

Jeg var nu på vej over i mod militærets øvelsesterræn. Jeg sikrede mig at der ikke var nogen hjemme og krydsede grænsen. Omgivelserne var nu klitter med bølgende grønt og gult græs, og gav anledning til mange fede billeder. Jeg tænkte at jeg ville have et billede af fyret med klitter og græsset i forgrunden. Jeg rendte op og ned af diverse klitter for at finde den bedste udsigt, og tog adskillige billeder, både i lodret og vandret position. Selvom håndholdt fotografering plejer at være nemt, så er det uden tvivl det ikke når det blæser 15 m/s. Der var tider hvor jeg havde svært ved at kigge igennem søgeren på grund af blæsten.

Jeg befandt mig nu endnu engang på stranden, og havde et billede i tankerne. Noget med noget skumsprøjt fra de store bølger på havet som måske kunne give et fedt abstrakt look. Jeg kunne desværre bare ikke helt få det til at virke, og valgte derfor bare at stå og nyde blæsten og naturen lidt. Da jeg vendte mig om, skinnede solen igennem skyerne fra oven, og kastede dens gyldne lys over et par gamle bunkere. Med silhouetten fra bunkerne i bunden af billedet og det klare stærke lys fra oven, fik jeg skabt en komposition jeg var ganske godt tilfreds med.

Sulten var så småt ved at melde sig, og tænkte at det måske var på tide at finde et sted, jeg kunne få mig lavet noget mad, samt nyde solen lidt, helst uden at for meget blæst. Logikken dikterede at det bedste sats nok var en gammel tysk bunker. Så jeg satte endnu engang kurs mod klitterne.

Frokost i en tysker bunker

Der gik ikke længe før jeg spottede en bunker der nok kunne bruges til at koge lidt vand i. Det tog aldrig ret lang tid at nå derop, og ganske som jeg havde forudset, så var der næsten ingen vind i det ene hjørne. Samtidig var der en lille afsats hvor jeg kunne opstille mit udstyr og koge noget vand til mit frysetørret måltid. Jeg har stadigvæk rester tilbage fra min Norge tur, så det var en af disse jeg havde taget med. Real turmats Spaghetti Bolognese er fantastisk. Det er ihvertfald tilfældet når du er udenfor, har aldrig prøvet at lave det derhjemme, for er ikke helt sikker på det smager lige så godt.

Opsætning og brug af udstyr var uhyre nemt, og jeg er stor fan af dette ekstremt lille kogegrej. Brænderen skrues bare på gasdåsen, og denne bruges så som fod. Armene foldes ud på brænderen og man tænder op. Den lille titaniumsgryde står fint og stabilt uden der er chance for at den vælter. Samtidig koger den vand utrolig hurtigt, så der gik ikke lang tid før maden var klar. Jeg nød min frokost i forholdsvis fred og ro, med en god udsigt til vesterhavet, hvor jeg lige akkurat kunne skimte Horns Rev. Den kæmpe vindmøllepark der er bygget i Nordsøen ud for Esbjerg.

Efter frokosten var spist og det hele var pakket sammen, gik jeg igen ned på stranden. Der var en reel sandstorm som jeg vandrede i, men med vinden i ryggen gik det forrygende. Jeg gik og ledte efter lidt flere billeder, men fandt ikke rigtig noget. Jeg valgte derfor at gå tilbage til bilen, og valgte at sige det var det. Jeg smed de ekstra lag jeg havde på, og vendte atter næsen tilbage mod Sønderborg. Selvom det var en kort dag her i Blåvandshuk, så havde jeg nydt at komme væk hjemmefra og nyde den fantastiske rå natur ved vesterhavet.

Indlægget Blåvandshuk blev først udgivet på PixALS Photo.

Norge: Konklusion

Thomas — Thu, 01 Aug 2019 07:09:59 +0000

Vi er nu nået til vejs ende, og til en konklusion af min tur. Men den kommer først længere nede i indlægget.

Regnfuld morgen

Jeg vågnede til lyden af regn. Jeg kiggede på uret, og klokken var kun 2. Den regn der var lovet var nu kommet. Jeg lagde mig om på den anden side og sov videre. Regnen fortsatte med at tromme stille på mit telt, og jeg sov meget uroligt resten af tiden. Efter nogle timers med afbrudt søvn, gad jeg ikke forsøge mere, og valgte at stå op. Jeg fik noget morgenmad i form af de sidste burittos og peanutbutter jeg havde tilbage, og da jeg ikke længere kunne holde mig, gik jeg ud af teltet og ned i hytten.

Jeg fandt en dejlig komfortabel stol inde i deres pejsestue og sad nu her tænkte over hvad jeg skulle gøre. Jeg var fuldstændig mørbanket, jeg kunne ikke overskue at skulle vandre mere, og jeg kunne slet ikke overskue at det skulle regne 60% af tiden indtil mandag. Jeg valgte at ringe til Colorline for at høre om de havde en tidligere færge afgang. De havde en samme dag klokken 16.30, men det ville komme til at koste 2000 kr. Jeg sagde pænt nej tak, og satte mig hen i stolen igen for at tænke over hvad jeg så skulle gøre.

Da regnen så småt stoppede ved 12 tiden, var jeg kommet til en konklusion. Jeg ville køre hjem, over Sverige. Der var 1100 km hjem til Sønderborg, men det ville koste cirka halvdelen af hvad det ville med færgen. Så jeg pakkede min taske og mit telt sammen, fik ordnet betaling med Solheimstluen, og så satte jeg næsen mod Danmark.

Men ikke ret lang tid efter måtte jeg stoppe igen. Skydækket var ved at blive opløst, og tinderne på det omkringliggende fjeld begyndte at vise sig. Så jeg stoppede bilen, fandt kameraet frem, og skød det sidste billede – og mit yndlingsbillede på hele turen. Billedet er også oppe i min portfolio.

800 km og 20 minutters pause

Turen hjem gik stille og roligt. Jeg har over årene fået opbygget en rigtig god tålmodighed i trafikken, og når jeg ved at jeg skal køre langt, så er den endnu bedre. Trafikken flød rigtig godt, selv på de små landeveje i Norge. Det var først da jeg nåede grænsen til Sverige på E6 at det begyndte at klumpe lidt sammen. Samtidig blev jeg inviteret til at overnatte ved et vennepar i Køge, som jeg takkede ja til, så slap jeg da for 300 km den dag.

Da jeg kørte fra Solheimstulen, lettede skyerne og tinderne begyndte at komme frem.

I udkanten af Göteborg var både tanken og maven ved at være tom. Jeg havde nu været på farten i 7 timer og trængte til en pause. Jeg holdte ind ved en McDonald’s, med en tankstation lige ved siden af. Jeg fik fyldt maven op med Nuggets og tanken op med 95, og så var jeg afsted igen. Resten af turen gik fejlfrit, men turen igennem Göteborg var dog lidt stressende. Jeg hader at køre i store byer.

Da klokken nærmede sig 22.30, ankom jeg i Køge, resten af aftenen gik med godt selskab, historier og et par øl. Den næste morgen var jeg ude af døren ved 10 tiden. Det var lørdag, så jeg ville helst undgå den værste ferietrafik. Trafikken flød fint det meste af vejen, men efter Odense begyndte der at komme noget flere biler på vejen, og ved Kolding var jeg endt i den klassiske ferietrafik. Men på den tidlige eftermiddag landede jeg i Sønderborg. Mit store eventyr var nu ved en ende.

Konklusion

Det er nu halvanden uge siden jeg kom hjem, og har haft god tid til at tænke over min konklusion af turen. Selvom jeg valgte at tage hjem nogle dage før tid, har jeg ikke fortrudt dette valg. Jeg tror at hvis jeg var blevet deroppe indtil min færge afgik mandag, ville jeg have været helt ødelagt, og måske endda mistet lysten til at nogensinde komme tilbage. Som jeg skrev tidligere, så forventede de rigtig meget regn henover de næste par dage, men da jeg tjekkede vejrudsigten for området lørdag aften, forventede de 40-50mm i løbet af et døgn. Så blev jeg pludselig endnu mere glad for min beslutning.

Jeg fik ikke taget så mange billeder som jeg havde forventet. Grunden til det, er at terrænet og omgivelserne ligner rigtig meget hinanden deroppe. Der er ikke mange ting der skiller sig ud, som vandfald eller kæmpe elve. Men en anden grund, og nok også den største, er at jeg simpelthen ikke orkede det. Det var et slid at få tasken af og på og finde kameraet frem, når jeg endelig holdte pause, gad jeg ikke rode rundt med kameraet. Så de fleste billeder der blev taget, blev gjort med telefonen, som jeg lige kunne fiske ud af lommen og tage et par skud.

Der er ingen tvivl om at jeg ikke færdig med at opdage verden på denne måde. Det har været utrolig spændende tur. Det har været hårdt og brutalt, men samtidig inspirerende. Kunne måske godt være bedre træning til næste gang, eller skal jeg ikke presse mig selv så ekstremt. Forhåbentlig har jeg noget mere erfaring til næste tur, og udstyret er blevet brugt meget mere.

Fra mandag til torsdag gik jeg, alt i alt 118851 skridt, som i følge mit ur svarer til 93,23 km. Mit daglige gennemsnit plejer at være omkring 11000. 85% af disse kilometer er gået med en rygsæk der har vejet i omegnen af 21 kg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak. Mange tak. Tak fordi du har valgt at læse disse blogindlæg.

Indlægget Norge: Konklusion blev først udgivet på PixALS Photo.

Nationalpark Thy

Thomas — Sun, 14 Apr 2019 05:38:35 +0000

I uge 14 havde jeg ferie. Og i ferien skulle der ske noget. Så en måned før, spurgte jeg min svoger, Martin, om han ville med på shelter tur i Nationalpark Thy. Han accepterede med det samme, og vi begyndte at planlægge. Han havde været deroppe før med et par kammerater, så han forslog Lodbjergfyr. Da jeg aldrig rigtig havde været deroppe, og han talte godt for sin sag, blev det godkendt. Da min søster og svoger bor i Aalborg, aftalte vi at jeg kom op til dem søndag, og overnattede ved dem, dernæst kunne vi tage afsted henad formiddagen om mandagen.

Om mandagen gik formiddagen med at pakke, gøre klar, drikke kaffe og få tjekket alt igennem som vi skulle have med. Efter bilen var pakket, satte vi næsen efter Nationalpark Thy. Selvom begge steder ligger i nordjylland, og Danmark er lille, så tager det stadig 2 timer at køre fra Aalborg til Lodbjergfyr som ligger i bunden af parken. Turen gik med snak, grin, og den ulækreste forbikørsel af en traktor der var ved at sprede gylle ca 3 meter fra vejen. Fy for helvede det stank. Til gengæld blev vi belønnet med en smuk tur langs vandet.

Lodbjergfyr

Da vi ankom til Lodbjergfyr, valgte vi lige at gå ned med en smule af tingene, og tage beslag på shelteret. Det er jo først-til-mølle princip. Men da vi nærmede os, kunne vi se et telt, og da vi kom tættere på, kunne vi se der var folk i og omkring shelteret. Vi tænkte “Åh nej, nu skal vi til at finde et andet sted”. Vi sagde hej til de mennesker der var der, og spurgte venligt om de var på vej væk, eller skulle blive. De skulle heldigvis på vej igen. De havde været på vandretur rundt i Thy henover weekenden, og skulle nu til at hjem. Vi åndede lettet op, og begyndte at hente resten af vores ting.

Da vi var kommet på plads, fik jeg ansvaret for at starte et bål op. Heldigvis havde de andre efterladt lidt gløder, så det gik uden problemer. Vi fik åbnet en øl, og pakkede ud imens den blev drukket. Resten af dagen gik med snak, øldrikkeri, kaffebrygning over bål, og madlavning. Til aftensmad fik vi bagte kartofler som var pakket ind i staniol og som lå i udkanten af bålet, samt minutsteaks stegt på Martins grillrist.

Da solen begyndte at sætte kurs mod horisonten, besluttede vi os for at gå op på det højeste punkt og nyde solnedgangen. Med udsigt over vesterhavet, og på første parket til solens stille nedgang, nød vi dagens sidste lys med en kold øl. Efter solen var forsvundet under horisonten, og den resterende varme var forsvundet, vandrede vi tilbage til shelteret. Kulden var nu rigtig begyndt at sætte ind. Vejrudsigten havde varslet at det ville blive omkring 1-2 grader celsius.

Lille Bjørn

Efter mørkets frembrud begyndte stjernene at vælde frem. Det var skyfrit og ufatteligt smukt. Det eneste lys i nærheden var fra fyret, bålet og Martins lille petroleumslampe som hang i shelteret. Har altid haft en svaghed for stjerner, og universet. Men desværre bryder min hjerne fuldstændig sammen, når den prøver at spekulere hvor meget der er derude. Jeg valgte at jeg ville tage et stjernebillede. Det er aldrig noget jeg rigtig har gjort i, da mit udstyr ikke er det bedste til jobbet. Jeg rendte lidt frem og tilbage og skød billeder. Afprøvede forskellige kompositioner, ISO, og lukketider. Det er en fin balance, da man jo gerne skal undgå at få for meget støj i billedet, ved brug af en for høj ISO.

Til sidst valgte jeg en komposition af Martin der sad ved bålet og spillede guitar. Lille Bjørn hænger over ham, og træerne, og bakken bagved var oplyst af fyret. Samtidig var der to store lyse stjerner til venstre for Lille Bjørn, som jeg desværre ikke har nogen ide om hvad er. Efter noget redigering, blev jeg så glad for billedet, at jeg valgte at tilføje det til min portfolio.

Tiden gik med lidt mere øl og whisky drikkeri, indtil vi valgte at kravle til køjs, da det nu var virkelig koldt. Jeg har ingen ide om hvad klokken var, da min telefon lå i tasken. Men Martin mente at den var mellem 23 og 24.

Frosne tæer og ingen søvn

Jeg var kravlet i posen med alt mit tøj på. Inklusiv hat og handsker, og et par ekstra uldsokker. Mine tæer havde frosset i noget tid inden vi gik til køjs, og nu prøvede jeg desperat at få dem varme. Du kan have alt det tøj på du vil på ben og overkrop, men fryser dine tæer først, går det gennem marv og ben. Min nye sovepose er også kun målt til en komfort temperatur på +5 grader celcius, så den blev testet til dens grænse. Efter cirka 30 min valgte jeg at smide min jakke over mine tæer og ben, i håb om at det kunne varme dem lidt og faldt så i søvn.

…

Jeg vågnede kold og tissetrængende. Havde ingen ide om hvad klokken var. Men der var stadig mørkt og stille udenfor. Jeg baksede mine støvler på, så stille som muligt, og gik så ud for at tisse. Jeg kravlede tilbage i posen, og prøvede at få lidt mere søvn. Jeg lå og vendte og drejede mig i flere timer, og sov lidt on/off. Da lyset så endelig begyndte at komme frem, valgte jeg at stå op og gå en lille tur ned til havet. Desværre var der en lodret klit ned til stranden, så jeg travede tilbage igen og prøvede at blive frisk. Øl og whisky har en tendens til at sætte sine spor dagen efter. Da jeg kom tilbage til shelteret, lod jeg Martin sove, og begyndte at starte et bål op. Det lykkes. Mit allerførste bål, helt fra scratch. Jeg var lidt stolt.

Til morgenmad havde jeg taget æg, små tortilla pandekager, og peanutbutter med. Nemt og det kan holde sig. Resten af dagen gik egentlig bare med at have lidt ondt af os selv, og gå et par små ture, og slappe af. Vejret var varmt, men lidt blæsende. Tanken om at skulle overnatte endnu en nat, og risikere ikke at få noget søvn, huede mig ikke. Så jeg spurgte Martin og det var OK med ham at vi kørte hjem selv samme dag. Han accepterede, og sagde at han var glad for jeg spurgte. Han var selv ret så smadret. I løbet af eftermiddagen pakkede vi sammen, og fyldte bilen. Vi tog en sidste gåtur rundt i landskabet, og vendte så næsen mod Aalborg.

Norge

Denne tur var egentlig planlagt som en lille øvelse til jeg skal til Norge til sommer. Teste noget af udstyret, og se hvor fleksibel min nye taske er. Det kræver en god del planlægning når man skal leve på fjeldet i en uge. Jeg var vanvittig imponeret over hvor meget skrammel jeg kunne pakke i min taske, inklusiv fotoudstyr. Der skal nogen små justeringer til, og jeg havde også noget udstyr med til Nationalpark Thy, som jeg ikke skal have med til Norge. Jeg var i tvivl om jeg ville kunne klare en uge i Norge efter den horrible nats søvn. Men jeg har besluttet at det er en ting jeg bliver nød til. Jeg trænger til at komme lidt ud, og se verden på egen hånd.

Indlægget Nationalpark Thy blev først udgivet på PixALS Photo.

Fugle fotografering i Gråsten skov

Thomas — Tue, 12 Mar 2019 18:18:32 +0000

I søndags var jeg et smut i Gråsten skov. Foråret er begyndt på kalenderen, så jeg håbede måske på lidt fugle fotografering, eller hvad jeg nu lige kunne finde. Til dem som aldrig har været i Gråsten skov, så består den af to dele. Den nordlige del og den sydlige del. Den sydlige del er den folk oftest besøger. Gråsten slot ligger i den ene ende, med slotssøen, og selve skoven er stor og fyldt med stier og ruter som man kan gå og cykle på. Den nordlige del er lidt mindre, men stadig godt brugt, og rigtig flot. Der snoer sig flere åer igennem den nordlige del, som går videre til den sydlige del.

Da jeg selv altid har været størst tilhænger af den sydlige del, valgte jeg denne gang at tage den nordlige del. Der gik ikke lang tid før jeg opdagede den første komposition, en lille å der bugtede sig igennem skoven. Jeg hoppede lidt fra bred til bred for at finde den bedste vinkel. Satte kameraet op, og smed mit 10 stops ND filter på. Tog 2 billeder på hver 1 minut og 20 sekunder, og tænkte ved mig selv, at blev sgu godt. Desværre da jeg kom hjem, var jeg ikke helt overbevist alligevel. Det kan være det ændre sig efter noget tid, eller jeg tager tilbage og prøver igen når skoven er lidt pænere end nu.

Jeg brugte den næste time på at vandre rundt i skoven, men fandt ikke rigtig andre ting at fotografere, så da jeg nærmede mig parkeringspladsen valgte jeg at fortsætte over i den sydlige del.

Det heldigste skud nogensinde

Da jeg kom over på parkeringspladsen var der en ældre mand på vej på en gåtur. Han stoppede op, og spurgte om jeg havde fået taget nogle billeder. Jeg fortalte ham at det kun var blevet til et par stykker, men ville nu prøve at gå ind i den anden del af skoven, og se om der var noget der. Vi fortsatte med at snakke mens vi fulgte stien, han fortalte røver historier fra hans tid i militæret, . Han havde ikke været i Gråsten skov siden han var i militæret i 1964. Vi snakkede om den sønderjyske og danske natur. Vi kom længere ind i skoven, og ned mod slotssøen. Som i alle danske søer i denne tid var der et par svaner, som jeg ville se om jeg kunne få et par billeder af. Vi sagde farvel og tak for snakken til hinanden, og jeg fortsatte videre.

På vej ud på en tange landede der en lille rødhals på en gren ca. 1 meter fra mig. Jeg stoppede op med det samme, løftede kameraet til øjet og jeg nåede lige nøjagtig at tage 3 billeder af fuglen, så var den fløjet igen. Heldigvis ramte autofokusen helt rigtigt på andet billede, og fuglen stod knivskarp. Helt sikkert en af de heldigste skud jeg nogensinde har taget, og det bedste dyrebillede indtil videre.

Jeg fortsatte lidt, og fandt kun flere svaner, som jeg da selvfølgelig også tog lidt billeder af, men efter at havde været afsted i godt 2 timer, tænkte jeg at det var på tide at vende næsen hjemad.

Indlægget Fugle fotografering i Gråsten skov blev først udgivet på PixALS Photo.

Sandbjerg gods og masser af sten

Thomas — Tue, 05 Feb 2019 20:49:33 +0000

En af de værste ting at gå på, er sten. Specielt masser af sten. Strandene omkring Als er utrolig stenet. Dette gør at det nogle gange kan være lidt af en udfordring at gå længere ture langs en strand. I sådanne tilfælde er fodtøjet virkelig også en vigtig ting. Et par gode vandrestøvler, med kraftig sål er bestemt at foretrække. Desværre er rigtig mange af strandene omkring Als, fyldt med sten.

Sandbjerg gods

Lørdag kl 7.20 skrev Daniel, en nær kammerat, at han nu var ved at være ude ved mig. Vi havde aftalt at skulle ud til Sandbjerg gods, ikke så langt fra Sønderborg, og skyde lidt billeder. Tøjet blevet fundet frem, hat på hovedet, handsker i lommen, og udstyr under armen også var det ellers afsted.
Sandbjerg ligger lige ud til Alssund, med udsigt til Als, og har et rigt fugle og dyreliv omkring på de åbne marker. Haven ligger østvendt, og bliver badet i det skønne morgenlys hele året rundt. Selvfølgelig bare ikke lige denne morgen. Vejret var noget skyet, de havde lovet en masse sne om natten, men det dukkede selvfølgelig ikke op. Vi stod og snakkede, drak lidt kaffe, ventede og ventede. Daniel fik taget lidt billeder, men det blev desværre ikke rigtig til noget for mit vedkommende.

Efter noget tid valgte vi at vandre videre nedad stien, og der gik da ikke lang tid før der dukkede noget interessant op. Efter en lidt udfordrende nedstigning til vandet, fandt vi os i selskab med et faldet træ som lå med kronen ude i vandet. Solen var begyndt at bryde igennem skyerne, og kastede et gyldent lys over landskabet og vandet. Jeg kunne lige nøjagtig få plads til mit stativ henover stammen, og få det højt nok op, til at jeg kunne få taget et langtids eksponerings billede. Jeg blev helt tilfreds med hvordan det kom til at se ud, og ser det lidt som en “fortsættelse” til Cloud Noir. Måske man skulle lave en lille billedserie? Billedet er selvfølgelig blevet en del af min portfolio.

Vi tog lidt videre ud mod Varnæs og omegn, og ude ved et forsamlingshus der hedder Den Gyldne Løve fandt vi verdens skæveste bro. Jeg er ærlig talt glad for at kamerastativer har justerbare ben, for ellers havde det da været helt umuligt at få det i vater. Desværre blev det dog ikke til nogen billeder dernede i denne omgang.

Nikkor 18-105 f/3,5-5,6 @ 18mm – 30 sek. – f/10 – ISO100

Dybbøl banke

Dybbøl banke byder på rigtig mange flotte udsiger, blandt andet udover Vemmingbund, et stort sommerhus område. Samt ind mod Sønderborg, og er også et sted jeg burde besøge noget mere. Sidst jeg var ved Dybbøl, havde det lige stormet som en gal, og der var højvande. Denne gang dog, var det noget helt andet. Vejret var stille, der var fredligt, bortset lige fra de mountain bikere der kom cyklende på Gendarmstien. Så jeg besluttede mig for at gå ned til stranden og gå indtil jeg fandt et motiv, eller til det blev for mørkt. Stranden ved Dybbøl banke, er dog snart kun sten. Der er nogen enkelte pletter med sand, men det er snart ligegyldigt. Jeg gætter på at nok har gået 2 km på denne strand, inden jeg fandt noget der var interessant.

Nikkor 18-105 f/3,5-5,6 @ 22mm – 1/8 sek. – f/11 – ISO100

Der hang en masse tunge skyer ud mod vest, som solen genert prøvede at gemme sig bagved. Den viste sig aldrig rigtigt, men sendte kun dens stråler ud igennem hullerne i skyerne. Jeg smed kameraet op, fokuserede på nogle algebeklædte sten i forgrunden, og havde sat mit ND grad filter på for ikke at overbelyse himlen alt for meget i forhold til forgrunden.

Jeg brugte nu de næste 20 min på at se solen lege tagfat med skyerne, samt nyde stilheden og fredsommeligheden. Landskabsfotografering kan tit være ren terapi for sjælen.

Næste gang

Jeg har netop modtaget en ny fototaske, og i næste blogindlæg vil jeg gå lidt mere ned i detaljer omkring denne, med blandt andet lidt billeder, og mine tanker om denne. Så indtil næste gang, tak for du ville læse med.

Indlægget Sandbjerg gods og masser af sten blev først udgivet på PixALS Photo.

Solopgang eller solnedgang?

Thomas — Sun, 20 Jan 2019 17:43:48 +0000

Hvad foretrækker du? Solopgang eller solnedgang? For mig er der ingen tvivl. Det er solopgang. Det med at være ude når de fleste stadigvæk sover, eller er på vej hjem bageren med deres morgenbrød, er en helt fantastisk oplevelse for mig. Samtidig er det jo det lidt vigtigt at man kan komme tidligt op som landskabsfotograf for at udnytte det dejlige bløde lys om morgenen.

Denne uge har ikke været så produktiv. Eller det troede jeg at det ville ende med. Men da jeg var afsted søndag, kom jeg hjem med intet mindre end 6 billeder som jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg tilbragte alt i alt 4 timer i det samme område, men det var simpelthen så godt vejr, at jeg kunne ikke få mig selv til at tage hjem.

Augustenborg fjord

Ugen startede med en del blæst, men klart vejr. Så efter arbejde pakkede jeg mit udstyr, og tog ud for at fotografere. Jeg havde bestemt mig for skoven omkring Augustenborg slotspark, som er et sted jeg ikke tit besøger. Skoven går helt ned til fjorden, så jeg havde et lang tids eksponering i tankerne, nu skulle jeg bare finde en komposition et sted. Jeg fulgte vandet, og vandrede lidt frem og tilbage, det var ikke altid lige nemt, da det var lidt oversvømmet diverse steder, men kom da tørskoet igennem det hele.

Da jeg nåede enden af skoven, og havde endnu ikke rigtig fundet noget, spottede jeg nogle tykke grene der lå i vandet. De lignede lidt et sømonster der lå og snoede sig. Der var bare et lille problem. For at komme langt nok ned i vinkel, havde jeg kun lige akkurat nok plads til mit stativ, taske og mig selv. Yderligere var jeg jo nået til enden af skoven, og herude blæste det som en gal. Heldigvis sad jeg en lille smule i læ, men det var stadig ufatteligt koldt.

Jeg satte mit stativ og, smed en cd under det ene ben, så det ikke risikerede at synke længere ned i det bløde sand, og ødelægge den komposition jeg nu havde bestemt mig for. Jeg havde været der ude i god tid, så nu måtte jeg bare vente. Jeg tog et billede med et par minutters mellemrum, i mens solen var på vej ned. Efter 40 minutters ventetid, havde jeg det billede jeg ønskede, og var frossen ind til marven. Når der kun er 2 grader, og det blæser som en gal, så husk godt med tøj.

Sottrupskov

Søndag skulle vise sig at være en yderst produktiv dag. Hvem havde troet det? kl 7.40 pakkede jeg bilen, og satte næsen mod Sottrupskov for at fange solopgangen. Da jeg ankom var det som et eventyr. Solen var begyndte at afgive lidt lys ude i horisonten, der var lidt dis på vandet, og det var helt stille. Ingen vind, ingen larm, intet. Jeg kiggede lidt rundt, og begyndte så at lede efter en komposition, og fandt hurtigt noget interessant. Der var ikke langt derover, så 10 min senere var kameraet sat op, filtre var monteret, og kaffen var fundet frem.

Jeg brugte nu den næste halve time, på at se solen stå op, tage billeder, og drikke kaffe. Jeg kan ikke beskrive for smukt og fredsfyldt det var. Billedet som jeg fik taget, er også røget i min portfolio, da jeg synes at det klart er en af de bedste. Efter jeg havde fået det første i billede i kassen, besluttede jeg mig for at vandre længere hen langs kysten og igennem skoven for at udforske lidt. Jeg har ikke været i Sottrupskov i over 10 år, så var spændt på hvad jeg kunne finde.

Svane forfølgelse

Efter noget tid fandt jeg en svane familie på 5, som jeg begyndte at forfølge stille og roligt. Men hver gang jeg kom tæt på, stak de bare af. Bæster.

Jeg vandrede videre, og tog lidt andre billeder, som desværre ikke er blevet til noget. Jeg fortsatte og kiggede på den smukke natur, og fandt steder som jeg kan besøge i fremtiden. Men da jeg nåede til enden af Sottrupskov, vendte jeg om og begyndte min tur tilbage.

På min vej retur spottede jeg de 5 svaner igen, som også var på vej retur fra deres lille svømmetur. Jeg fandt min Tamron 70-210 frem og fandt et lille hul i nogen siv, som gik helt ud til vandet. Jeg prøvede at være så stille som jeg overhovedet kunne, men når du går på frosne siv, er det lidt svært. Jeg fik mig sneget ud til vandet, og begyndte at skyde løs, lige som de 5 svaner kom forbi.

Svanerne fortsatte deres kurs, og på grund af sivet, kunne jeg ikke få dem i søgeren mere. Jeg fortsatte min vandring tilbage mod bilen, da jeg igen spottede en nedgang til vandet, hvor svanerne nu var stoppet for at spise. Jeg satte mig på en sten, nød solen og udsigten, og ventede på svanerne fortsatte. Efter et kvarters ventetid begyndte de så småt at fortsætte deres færd, og jeg var klar. Lige så stille svømmende de forbi, og jeg skød, og skød, og skød lidt mere, indtil mit møg langsomme SD kort ikke kunne følge med mere. Godt jeg har bestilt nogen nye.

Efter dette lod jeg dem være i fred og vandrede videre. Jeg brugte den næste time på at vandre rundt i skoven og lede efter billeder, men fandt ikke rigtig noget, så efter 4 timers tur, valgte jeg vende snuden hjemad.

Indlægget Solopgang eller solnedgang? blev først udgivet på PixALS Photo.

Storm og masser af tang

Thomas — Sat, 12 Jan 2019 10:03:25 +0000

Den anden uge af januar har været plaget af storm og masser af tang. Når jeg siger storm, mener jeg selvfølgelig bare en masse blæst. Men med blæst kommer der masser af muligheder for at fotografere noget spændende. Jeg har været rigtig meget afsted i denne uge, faktisk hele 3 gange, hvilket er helt usædvanligt for mit vedkommende.

Arnkilsøre

Efter arbejde den 8. januar, tog jeg ud på Arnkilsøre for at se om jeg kunne fange solnedgangen. På denne årstid er der ikke meget tid at arbejde med, når man først er hjemme kl 14.30, og solen allerede går ned kl 16. Heldigvis kan man de fleste steder på Als og omegn køre meget tæt på kysten, så man ikke skal gå så langt.

På vej hjem fra arbejde så det hele rigtig godt ud, der var masser af skyer, samt rigeligt med lys. Selvfølgelig da jeg kom ud til en lokation jeg ville fotografere, væltede der store, tykke skyer indover. Der gik dog ikke lang tid før de var drevet væk igen, og solen begyndte at komme igennem. Kameraet var klargjort med mit Lee 10 stops ND filter, og jeg begyndte at skyde. 30 sekunders eksponering, hvilket gav et rigtig flot abstrakt skybillede og et glat hav.

Nikkor 18-105 3,5-5,6 @ 18mm – 30 sek. – f/10 – ISO 100

Dybbøl banke

Nikkor 18-105 f/3,5-5,6 @ 18mm – 25 sek. – f/10 – ISO 100

Igen efter arbejde, bare den 9. januar, var vejret endnu engang rigtig godt. Det blæste stadigvæk en stiv pelikan, men der var ikke helt så mange skyer på himlen. Så jeg satte mig for, at denne gang ville jeg finde et godt sted at fange solnedgangen, endnu engang med lang tids eksponering, men med en lidt bedre forgrund. Jeg havde dog ikke regnet med at jeg ville tage et af de bedste billeder jeg nogensinde har taget.

Jeg havde besluttet mig for en lokation nede ved stranden lidt syd for Dybbøl mølle. Men da jeg kom der ned, på grund af stormen, var der fuldstændig oversvømmet, og der var ingen mulighed for at komme derned. Jeg vandrede mod vest og fulgte stien, indtil jeg pludselig spottede en lille åbning mellem nogle træer og en lille hytte med et skur. Nede ved vandet lå der to døde træstammer som ville give en spændende forgrund.

Nede ved vandet var det dog ikke kun træer og sten. Der var masser af tang, et drænrør stak ud lige bagved stammerne, der lå en stegepande og hvilede op af én af stammerne. Alt i alt, ikke lige et sted man kunne forestille sig at man fik et godt billede.

Jeg satte kameraet op, så jeg havde en del af stammerne i forgrunden, og solen nedgangen lidt ude til højre. Satte mit Lee 10 stops ND filter, samt mit Medium ND grad filter på for at dæmpe den lyse baggrund, og begyndte at tage billeder. Skyerne fløj væk fra mig, og skyggede aldrig for solen. Jeg blev mere og mere begejstret over billederne, og kunne med det samme se at dette kunne blive en af de bedste billeder jeg nogensinde havde taget. Dette billede er også med det samme røget i min portfolio, uden tvivl.

Kragesand

Kragesand ligger som det sydligste punkt på den halvø der hedder Broagerland, eller på sønderjysk, Braueland.

Havde ikke rigtig nogen idéer til hvad jeg var ude efter, men da jeg nu igen befandt mig ved stranden, var en solnedgang en mulighed.

Jeg begyndte at vandre langs stranden, i stiv kuling og modvind. jeg spottede nogle høje klitter, hvor der stod et ensomt træ på kanten, og tænkte at det kunne være en mulighed. Endnu engang måtte jeg vade igennem masser af tang. Masser af tang og glatte sten. Desværre da jeg kom tættere på, viste det sig at jeg alligevel ikke kunne få noget ud af det. Jeg vandrede videre, og håbede på en anden vinkel, men nej.

Endnu længere henne af stranden, meget meget tang, og mange glatte sten senere, stod endnu et dødt træ et par meter fra vandet. Desværre stod det op af noget dødt buskværk som så bare gjorde at det hele flød sammen i billedet, og intet ville skille sig ud.

Det begyndte at se ud til at jeg ikke ville komme hjem med noget. Men lige til venstre for mig, på en klitvæg, hang der en masse grene med en masse røde bær på. Fik sat kameraet op og tog 3 billeder, og syntes egentlig det gav et fedt billede. Den bare gule væg, de mørke grene, og de røde bær der bare skiller sig ud. Jo mere jeg kigger på dette billede, jo mere glad bliver jeg egentlig for det.

Nikkor 18-105 f/3,5-5,6 @ 38mm – 1/60 sek. – f/8 – ISO 100

Mål for 2019

Uge 2 har været en dejlig uge for mit vedkommende. Har fået taget en masse billeder, gået en masse. Håber dette fortsætter resten af året. I mit forrige blogindlæg skrev jeg at jeg endnu ikke havde fundet på en udfordring for 2019. Har nu besluttet mig for at jeg vil prøve at udgive 52 billeder i år. Det behøver ikke være 1 billede i ugen, nogle uger kan jo sagtens være stille, men jeg vil bare ud og skyde så meget som muligt. Derudover vil jeg blive bedre til at dokumentere mine ture her på min blog, og blive bedre til at skrive.

Indlægget Storm og masser af tang blev først udgivet på PixALS Photo.

Sommeren er over os

Thomas — Sun, 03 Jun 2018 13:32:19 +0000

Sommeren er over os, jeg har haft foto blokering, dog med en lille tur til Mandø og en lokal tur til Mjels sø.

Maj måned har slået alle rekorder, eller ihvertfald to. Både som den varmeste maj, med 1,2° C varmere end den tidligere rekordholder, og som mest solrige med 363 soltimer.

Mange mennesker nyder alle disse dejlige soltimer, men for mig, som landskabsfotograf, er det et absolut helvede. At slæbe ens tunge udstyr rundt i den varme, er snart selvmord. Solen står så tidligt op, og går så sent ned, at det kun bliver til lidt fotografering i weekenderne.

Den 26. maj havde jeg planlagt en tur til Mandø, som ligger lidt nord for Rømø på vest kysten. Det er en lidt spændende ø, da vejen dertil, kaldet låningsvejen, er oversvømmet to gange i døgnet, så hvis man ønsker selv at køre derover, skal man kunne højvandstabellen.

Vi ankom hen af eftermiddagen, ved 15 tiden, valgte at tage lidt vand med, og gå på sightseeing. Ikke fordi der er vildt meget at kigge på, men for at nyde naturen, og se hvor jeg eventuelt kunne få taget nogen billeder ved aftenstid. Det mest imponerende ved Mandø, er at ved lavvande, er der kæmpemæssige sandbanker man kan vandre rundt på som man lyster.

Pga. det gode vejr de sidste mange uger, var der rigtig tørt derovre. Så vi vandrede rundt i ørken lignende tilstande ude på en af sandbankerne, et fantastisk syn. Der var bare flad horisont, dog kunne man se Esbjerg og Fanø i helt ude.

Jeg kan kun anbefale alle at tage til Mandø og kigge, det er ufatteligt flot og meget hyggeligt.

Det blev også til en lille tur til Mjels sø, en sø på Als der har fået nyt liv, efter den har været drænet i over 100 år.

Billeder fra både Mandø og Mjels sø kan ses i portfolioen.

Indlægget Sommeren er over os blev først udgivet på PixALS Photo.

Vintervintervinter

Thomas — Sat, 03 Mar 2018 19:30:55 +0000

Endelig fik vi noget ordentligt vinter i Danmark. Onsdag og torsdag kom der en masse dejlig sne og lagde en hvid dyne over det sydlige jylland, og bestemt også Als.

Onsdag, hen mod den sene eftermiddag, begyndte himlen at klare op, samtidig med at det bløde aftenlys begyndte at titte frem, så jeg valgte at skynde mig at tage noget tøj på, pakke tasken med kamera og stativ, og afsted det gik, ud mod et sted der hedder Arnkilsøre. Det er på spidsen af Kær halvø, og tager ca 10-15 min at gå derud fra den nærmeste parkeringsplads.

Uheldigvis da jeg kom ud til parkeringspladsen – jeg måtte parkere noget længere væk, da der lå så meget sne på vejen, at jeg ville ikke risikere at køre fast – var det blevet overskyet igen, og det begyndte at sne kort tid efter. Jeg valgte at gå tilbage til bilen og opgive denne gang, men med tanker om at vende tilbage en dag eller to senere.

Vendte tilbage her til aften, for at fange aften lyset, da Arnkilsøre ligger stik nord, får du nemt godt lys, både om morgenen og aftenen. Da jeg gik gennem skoven og fulgte stranden, med en kold kold vind fra øst, kunne jeg se at de første 4-5 m af vand, mindede om slushice.

Helt ude på spidsen, var vandet frosset til i små bølger, med revner over det hele, og med solen der stille og roligt sænkede sig mod horisonten, var det et fantastisk syn.

Jeg vandrede lidt rundt på isen, og forsøgte at tage lidt forskellige motiver, og fandt til sidst en stor revne, som vendte mod nord, med det aftagende lys til venstre for mig.

Jeg pakkede sammen og fortsatte videre. Der gik ikke længe før jeg faldt over en frossen dam, med siv og planter stikkende op. Jeg satte kamera op så tæt på isen som jeg kunne, og skød direkte ned på isen for at fange de frosne planter. Havde mit polariser filter på til at fjerne noget af genskinnet i isen.

Billederne fra turen kan ses i min portfolio.

Indlægget Vintervintervinter blev først udgivet på PixALS Photo.