Hvad foretrækker du? Solopgang eller solnedgang? For mig er der ingen tvivl. Det er solopgang. Det med at være ude når de fleste stadigvæk sover, eller er på vej hjem bageren med deres morgenbrød, er en helt fantastisk oplevelse for mig. Samtidig er det jo det lidt vigtigt at man kan komme tidligt op som landskabsfotograf for at udnytte det dejlige bløde lys om morgenen.

Denne uge har ikke været så produktiv. Eller det troede jeg at det ville ende med. Men da jeg var afsted søndag, kom jeg hjem med intet mindre end 6 billeder som jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg tilbragte alt i alt 4 timer i det samme område, men det var simpelthen så godt vejr, at jeg kunne ikke få mig selv til at tage hjem.

Augustenborg fjord

Ugen startede med en del blæst, men klart vejr. Så efter arbejde pakkede jeg mit udstyr, og tog ud for at fotografere. Jeg havde bestemt mig for skoven omkring Augustenborg slotspark, som er et sted jeg ikke tit besøger. Skoven går helt ned til fjorden, så jeg havde et lang tids eksponering i tankerne, nu skulle jeg bare finde en komposition et sted. Jeg fulgte vandet, og vandrede lidt frem og tilbage, det var ikke altid lige nemt, da det var lidt oversvømmet diverse steder, men kom da tørskoet igennem det hele.

Da jeg nåede enden af skoven, og havde endnu ikke rigtig fundet noget, spottede jeg nogle tykke grene der lå i vandet. De lignede lidt et sømonster der lå og snoede sig. Der var bare et lille problem. For at komme langt nok ned i vinkel, havde jeg kun lige akkurat nok plads til mit stativ, taske og mig selv. Yderligere var jeg jo nået til enden af skoven, og herude blæste det som en gal. Heldigvis sad jeg en lille smule i læ, men det var stadig ufatteligt koldt.

Jeg satte mit stativ og, smed en cd under det ene ben, så det ikke risikerede at synke længere ned i det bløde sand, og ødelægge den komposition jeg nu havde bestemt mig for. Jeg havde været der ude i god tid, så nu måtte jeg bare vente. Jeg tog et billede med et par minutters mellemrum, i mens solen var på vej ned. Efter 40 minutters ventetid, havde jeg det billede jeg ønskede, og var frossen ind til marven. Når der kun er 2 grader, og det blæser som en gal, så husk godt med tøj.

Sottrupskov

Søndag skulle vise sig at være en yderst produktiv dag. Hvem havde troet det? kl 7.40 pakkede jeg bilen, og satte næsen mod Sottrupskov for at fange solopgangen. Da jeg ankom var det som et eventyr. Solen var begyndte at afgive lidt lys ude i horisonten, der var lidt dis på vandet, og det var helt stille. Ingen vind, ingen larm, intet. Jeg kiggede lidt rundt, og begyndte så at lede efter en komposition, og fandt hurtigt noget interessant. Der var ikke langt derover, så 10 min senere var kameraet sat op, filtre var monteret, og kaffen var fundet frem.

Jeg brugte nu den næste halve time, på at se solen stå op, tage billeder, og drikke kaffe. Jeg kan ikke beskrive for smukt og fredsfyldt det var. Billedet som jeg fik taget, er også røget i min portfolio, da jeg synes at det klart er en af de bedste. Efter jeg havde fået det første i billede i kassen, besluttede jeg mig for at vandre længere hen langs kysten og igennem skoven for at udforske lidt. Jeg har ikke været i Sottrupskov i over 10 år, så var spændt på hvad jeg kunne finde.

Svane forfølgelse

Efter noget tid fandt jeg en svane familie på 5, som jeg begyndte at forfølge stille og roligt. Men hver gang jeg kom tæt på, stak de bare af. Bæster.

Jeg vandrede videre, og tog lidt andre billeder, som desværre ikke er blevet til noget. Jeg fortsatte og kiggede på den smukke natur, og fandt steder som jeg kan besøge i fremtiden. Men da jeg nåede til enden af Sottrupskov, vendte jeg om og begyndte min tur tilbage.

På min vej retur spottede jeg de 5 svaner igen, som også var på vej retur fra deres lille svømmetur. Jeg fandt min Tamron 70-210 frem og fandt et lille hul i nogen siv, som gik helt ud til vandet. Jeg prøvede at være så stille som jeg overhovedet kunne, men når du går på frosne siv, er det lidt svært. Jeg fik mig sneget ud til vandet, og begyndte at skyde løs, lige som de 5 svaner kom forbi.

Svanerne fortsatte deres kurs, og på grund af sivet, kunne jeg ikke få dem i søgeren mere. Jeg fortsatte min vandring tilbage mod bilen, da jeg igen spottede en nedgang til vandet, hvor svanerne nu var stoppet for at spise. Jeg satte mig på en sten, nød solen og udsigten, og ventede på svanerne fortsatte. Efter et kvarters ventetid begyndte de så småt at fortsætte deres færd, og jeg var klar. Lige så stille svømmende de forbi, og jeg skød, og skød, og skød lidt mere, indtil mit møg langsomme SD kort ikke kunne følge med mere. Godt jeg har bestilt nogen nye.

Efter dette lod jeg dem være i fred og vandrede videre. Jeg brugte den næste time på at vandre rundt i skoven og lede efter billeder, men fandt ikke rigtig noget, så efter 4 timers tur, valgte jeg vende snuden hjemad.