Vi er nu nået til vejs ende, og til en konklusion af min tur. Men den kommer først længere nede i indlægget.

Regnfuld morgen

Jeg vågnede til lyden af regn. Jeg kiggede på uret, og klokken var kun 2. Den regn der var lovet var nu kommet. Jeg lagde mig om på den anden side og sov videre. Regnen fortsatte med at tromme stille på mit telt, og jeg sov meget uroligt resten af tiden. Efter nogle timers med afbrudt søvn, gad jeg ikke forsøge mere, og valgte at stå op. Jeg fik noget morgenmad i form af de sidste burittos og peanutbutter jeg havde tilbage, og da jeg ikke længere kunne holde mig, gik jeg ud af teltet og ned i hytten.

Jeg fandt en dejlig komfortabel stol inde i deres pejsestue og sad nu her tænkte over hvad jeg skulle gøre. Jeg var fuldstændig mørbanket, jeg kunne ikke overskue at skulle vandre mere, og jeg kunne slet ikke overskue at det skulle regne 60% af tiden indtil mandag. Jeg valgte at ringe til Colorline for at høre om de havde en tidligere færge afgang. De havde en samme dag klokken 16.30, men det ville komme til at koste 2000 kr. Jeg sagde pænt nej tak, og satte mig hen i stolen igen for at tænke over hvad jeg så skulle gøre.

Da regnen så småt stoppede ved 12 tiden, var jeg kommet til en konklusion. Jeg ville køre hjem, over Sverige. Der var 1100 km hjem til Sønderborg, men det ville koste cirka halvdelen af hvad det ville med færgen. Så jeg pakkede min taske og mit telt sammen, fik ordnet betaling med Solheimstluen, og så satte jeg næsen mod Danmark.

Men ikke ret lang tid efter måtte jeg stoppe igen. Skydækket var ved at blive opløst, og tinderne på det omkringliggende fjeld begyndte at vise sig. Så jeg stoppede bilen, fandt kameraet frem, og skød det sidste billede – og mit yndlingsbillede på hele turen. Billedet er også oppe i min portfolio.

800 km og 20 minutters pause

Turen hjem gik stille og roligt. Jeg har over årene fået opbygget en rigtig god tålmodighed i trafikken, og når jeg ved at jeg skal køre langt, så er den endnu bedre. Trafikken flød rigtig godt, selv på de små landeveje i Norge. Det var først da jeg nåede grænsen til Sverige på E6 at det begyndte at klumpe lidt sammen. Samtidig blev jeg inviteret til at overnatte ved et vennepar i Køge, som jeg takkede ja til, så slap jeg da for 300 km den dag.

Da jeg kørte fra Solheimstulen, lettede skyerne og tinderne begyndte at komme frem.

I udkanten af Göteborg var både tanken og maven ved at være tom. Jeg havde nu været på farten i 7 timer og trængte til en pause. Jeg holdte ind ved en McDonald’s, med en tankstation lige ved siden af. Jeg fik fyldt maven op med Nuggets og tanken op med 95, og så var jeg afsted igen. Resten af turen gik fejlfrit, men turen igennem Göteborg var dog lidt stressende. Jeg hader at køre i store byer.

Da klokken nærmede sig 22.30, ankom jeg i Køge, resten af aftenen gik med godt selskab, historier og et par øl. Den næste morgen var jeg ude af døren ved 10 tiden. Det var lørdag, så jeg ville helst undgå den værste ferietrafik. Trafikken flød fint det meste af vejen, men efter Odense begyndte der at komme noget flere biler på vejen, og ved Kolding var jeg endt i den klassiske ferietrafik. Men på den tidlige eftermiddag landede jeg i Sønderborg. Mit store eventyr var nu ved en ende.

Konklusion

Det er nu halvanden uge siden jeg kom hjem, og har haft god tid til at tænke over min konklusion af turen. Selvom jeg valgte at tage hjem nogle dage før tid, har jeg ikke fortrudt dette valg. Jeg tror at hvis jeg var blevet deroppe indtil min færge afgik mandag, ville jeg have været helt ødelagt, og måske endda mistet lysten til at nogensinde komme tilbage. Som jeg skrev tidligere, så forventede de rigtig meget regn henover de næste par dage, men da jeg tjekkede vejrudsigten for området lørdag aften, forventede de 40-50mm i løbet af et døgn. Så blev jeg pludselig endnu mere glad for min beslutning.

Jeg fik ikke taget så mange billeder som jeg havde forventet. Grunden til det, er at terrænet og omgivelserne ligner rigtig meget hinanden deroppe. Der er ikke mange ting der skiller sig ud, som vandfald eller kæmpe elve. Men en anden grund, og nok også den største, er at jeg simpelthen ikke orkede det. Det var et slid at få tasken af og på og finde kameraet frem, når jeg endelig holdte pause, gad jeg ikke rode rundt med kameraet. Så de fleste billeder der blev taget, blev gjort med telefonen, som jeg lige kunne fiske ud af lommen og tage et par skud.

Der er ingen tvivl om at jeg ikke færdig med at opdage verden på denne måde. Det har været utrolig spændende tur. Det har været hårdt og brutalt, men samtidig inspirerende. Kunne måske godt være  bedre træning til næste gang, eller skal jeg ikke presse mig selv så ekstremt. Forhåbentlig har jeg noget mere erfaring til næste tur, og udstyret er blevet brugt meget mere.

Fra mandag til torsdag gik jeg, alt i alt 118851 skridt, som i følge mit ur svarer til 93,23 km. Mit daglige gennemsnit plejer at være omkring 11000. 85% af disse kilometer er gået med en rygsæk der har vejet i omegnen af 21 kg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak. Mange tak. Tak fordi du har valgt at læse disse blogindlæg.